Esslingen, en artikel om Esslingen

Esslingen: En Pioner i Lokomotivproduktion

Maschinenfabrik Esslingen, grundlagt i Esslingen, Tyskland, var en af de mest betydningsfulde lokomotivproducenter i Europa. Grundlagt af Emil Julius Carl Kessler den 4. maj 1846, spillede virksomheden en central rolle i udviklingen af jernbaneteknologi i det 19. og 20. århundrede.

Emil Kesslers Vision og Grundlæggelsen af Esslingen

Emil Julius Carl Kessler blev født den 20. august 1813 i Baden (nu kendt som Baden-Baden). I 1845, da jernbanen nåede Esslingen, en lille by ved bredden af Neckarfloden nær Stuttgart, indgik Kessler en kontrakt med de Württembergiske Statsbaner om levering af lokomotiver. Denne aftale førte til grundlæggelsen af Maschinenfabrik Esslingen den 4. maj 1846. Allerede den 8. oktober 1847 kunne fabrikken levere sit første lokomotiv, "Esslingen", til Königlich Württembergische Staats-Eisenbahnen.

Samarbejdet med Det Sjællandske Jernbaneselskab

I 1858 indledte Det Sjællandske Jernbaneselskab et samarbejde med Maschinenfabrik Esslingen, som begyndte med leveringen af Loke-klassen (senere DSB Gs) og lokomotivet H. C. Ørsted. Samarbejdet blev styrket af, at sønnen af Det Sjællandske Jernbaneselskabs maskinmester, Otto Busse, arbejdede ved Maschinenfabrik Esslingen. Gennem 31 års samarbejde leverede Esslingen 66 lokomotiver og 47 tendere til det danske jernbaneselskab, og de fik frie hænder til at udvikle nye lokomotivtyper.

Lokomotiver til de Danske Statsbaner og Privatbaner

Maschinenfabrik Esslingen leverede lokomotiver til de danske statsbaner indtil 1903, hvor det sidste lokomotiv, C 705, blev leveret. Nogle af de ældst bevarede Esslingen-lokomotiver findes i Danmark, herunder JFJ G 78 (senere DSB G 78) fra 1875 og SJS C 46 (senere DSB Cs 246) fra 1876. Lokomotivet DSB K 563 fra 1899 er også bevaret hos Danmarks Jernbanemuseum. Mindre danske privatbaner, som Kalvehavebanen, modtog også lokomotiver fra Esslingen, herunder KB 1 (senere DSB N 186) fra 1897, som i dag er bevaret på Lolland.

Maschinenfabrik Esslingens Engagement i Italien og Efterkrigstiden

Maschinenfabrik Esslingen gjorde sig også bemærket i Italien, hvor virksomheden i 1887 sammen med det italienske selskab Saronno (Officine Mecchaniche Saronno) grundlagde en ny filial i Milano-området. Denne italienske filial blev en stor succes og leverede blandt andet materiel til de danske jernbaner. I 1918, kort før afslutningen af Første Verdenskrig, solgte Maschinenfabrik Esslingen sin andel af den italienske filial.

Udvidelse og Innovation hos Maschinenfabrik Esslingen

I 1913 beskæftigede Maschinenfabrik Esslingen omkring 4.500 arbejdere. Selv efter at mange af de tyske jernbaner i 1920 blev samlet i det store selskab Deutsche Reichsbahn, fortsatte leverancerne af lokomotiver og vogne til de nye rigsbaner. Det var også i denne periode, at Maschinenfabrik Esslingen begyndte at fokusere på produktionen af diesel- og ellokomotiver, hvilket markerede en ny æra for virksomheden.

Anden Verdenskrig og Genopbygning

Under Anden Verdenskrig blev Maschinenfabrik Esslingen hårdt ramt af de allieredes bombeangreb i 1944, hvilket forårsagede store skader på fabrikken, herunder den store vognhal. Den 22. april 1945 besatte amerikanske tropper det stærkt ødelagte virksomhedskompleks i Esslingen.

Først i 1946-1947 kunne Maschinenfabrik Esslingen levere de første nybyggede lokomotiver efter krigen. Det drejede sig om 12 elektriske lokomotiver, de såkaldte "Trümmerlokomotiven", til Stuttgarter Strassenbahnen. Et af disse lokomotiver er i dag bevaret hos Stuttgarter Historische Strassenbahnen i Stuttgart-Zuffenhausen. I de efterfølgende årtier byggede Maschinenfabrik Esslingen en betydelig mængde jernbanemateriel til de vesttyske jernbaner.

Slutningen på Damplokomotivproduktionen

I 1965 valgte Gutehoffnungshütte, som ejede Maschinenfabrik Esslingen, at sælge virksomheden til Daimler-Benz AG. Produktionen af damplokomotiver fortsatte dog indtil den 21. oktober 1966, da det sidste lokomotiv blev overdraget til de indonesiske jernbaner.