AS-drift

AS-drift – Automatisk stationsdrift på jernbaner

AS-drift er en forkortelse for Automatisk Stationsdrift og betegner en driftsform i jernbanens fjernstyringssystemer, hvor togvejsindstilling og signalgivning på en eller flere fjernstyrede stationer sker automatisk på grundlag af en indkodet køreplan, forudbestemt sporbenyttelse eller andre oplysninger om den planlagte togtrafik. Formålet er at automatisere den normale trafikafvikling, så tog kan få indstillet de nødvendige indkørsels- og udkørselstogveje uden gentagen manuel betjening fra fjernstyringscentralen. AS-drift er en af de mest omfattende traditionelle automatiske driftsformer inden for dansk jernbanefjernstyring. Hvor automatisk gennemkørselsdrift (AG-drift) primært anvendes til gennemkørende tog, og automatisk krydsningsdrift (AK-drift) anvendes til afvikling af togkrydsninger, kan AS-drift benyttes til en mere samlet automatisering af stationens togtrafik. Funktionen kan omfatte både gennemkørselstogveje, indkørsel til vigespor, standsende tog og efterfølgende udkørsel fra stationen. Det karakteristiske ved AS-drift er, at fjernstyringssystemet ikke blot reagerer på, at et tog nærmer sig stationen, men også kan anvende oplysninger om togets planlagte kørsel til at bestemme, hvilken togvej der skal indstilles. På køreplansstyrede anlæg kan systemet eksempelvis identificere det kommende tog gennem dets tognummer og sammenholde dette med den indkodede køreplan. På ældre fjernstyringsanlæg kan automatikken i stedet være baseret på adressering af tog til bestemte togvejsspor, hvor hvert spor eller hver relevant togvej er tilknyttet et adressenummer. AS-drift skal ikke forveksles med et selvstændigt sikringsanlæg. Der er tale om en overordnet driftsform i fjernstyringssystemet, som automatisk afgiver betjeningsordrer til stationens sikringsanlæg. Sikringsanlægget skal fortsat kontrollere, at de nødvendige sikkerhedsmæssige betingelser er opfyldt, før en togvej fastlægges, og der gives signal til kørsel. AS-drift har haft væsentlig betydning for udviklingen af den danske jernbanedrift, fordi automatiseringen har gjort det muligt at samle trafikstyringen for flere stationer i større fjernstyringscentraler. Driftsformen har samtidig bidraget til udviklingen af ubemandede stationer og reduceret behovet for manuelle betjeningshandlinger ved den normale togtrafik.

AS-driftens grundlæggende funktion

Automatisk stationsdrift bygger på et samspil mellem fjernstyringssystemet, den planlagte togtrafik og stationens lokale sikringsanlæg. Fjernstyringssystemet har til opgave at bestemme, hvilke togveje der ønskes indstillet, mens sikringsanlægget skal kontrollere, at disse togveje kan anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Når AS-drift er indkoblet, kan fjernstyringssystemet automatisk overvåge, hvilke tog der nærmer sig de stationer, som indgår i systemet. På anlæg med automatisk tognummerfølgning kan togets identitet være kendt gennem oplysninger fra de foregående stationer eller blokafsnit. Systemet kan derefter sammenholde tognummeret med den indkodede køreplan og bestemme, hvilken togvej toget skal benytte. Hvis toget eksempelvis er planlagt til at gennemkøre en station ad hovedsporet, kan systemet automatisk bestille den nødvendige gennemkørselstogvej. Hvis toget i stedet skal standse ved en perron på et vigespor, kan systemet bestille en indkørselstogvej til dette spor og efterfølgende sørge for, at den planlagte udkørselstogvej bliver indstillet. Fjernstyringssystemet kan derved udføre betjeningshandlinger, som ellers skulle foretages manuelt af fjernstyringslederen. Automatikken kan blandt andet håndtere valg af togvej, bestilling af signalgivning og den nødvendige rækkefølge af togvejsordrer. På køreplansstyrede systemer kan tidspunktet for en planlagt togafgang også indgå i styringen. Automatikken kan dermed tilrettelægges, så et tog, der skal standse på stationen, ikke nødvendigvis får indstillet sin videre togvej på samme tidspunkt som et gennemkørende tog. Den konkrete funktion varierer dog mellem forskellige generationer af fjernstyringsanlæg. Nogle anlæg anvender i vid udstrækning den indkodede køreplan, mens andre primært bygger på forudbestemt sporbenyttelse, togadresser og information fra linjeblokken.

Hvordan foregår automatisk togvejsindstilling?

Når et tog nærmer sig en station med AS-drift, gennemføres en række automatiske funktioner, der tilsammen gør det muligt at afvikle togets passage eller ophold på stationen.

Registrering af toget

Fjernstyringssystemet modtager information om, at et tog nærmer sig stationen. Registreringen kan komme fra linjeblokken, stationens formelding eller andre dele af togdetekteringssystemet. I et system med automatisk tognummerfølgning kan oplysningerne samtidig omfatte togets identitet.

Bestemmelse af sporbenyttelse

Systemet undersøger, hvilken togvej toget skal anvende. Dette kan ske på baggrund af en indkodet køreplan, et på forhånd fastlagt sporvalg eller en adresse, som er knyttet til toget. Formålet er at finde den togvej, der svarer til den planlagte trafikafvikling.

Bestilling af togvej

Når den ønskede togvej er bestemt, sender fjernstyringssystemet en ordre til stationens sikringsanlæg. Ordren kan eksempelvis omfatte indkørsel til et bestemt spor, gennemkørsel ad hovedsporet eller udkørsel fra et vigespor.

Sikkerhedsmæssig kontrol

Sikringsanlægget kontrollerer, at togvejen kan fastlægges. Det omfatter blandt andet kontrol af sporbesættelse, sporskifternes stilling og aflåsning samt fravær af fjendtlige togveje. Først når de nødvendige betingelser er opfyldt, kan anlægget give den foreskrevne køretilladelse.

Automatisk signalgivning

Når togvejen er korrekt indstillet og sikret, kan indkørsels- eller udkørselssignalet automatisk vise den relevante kørselsindikation. Toget kan dermed fortsætte efter de gældende signal- og trafikregler.

Togvejsopløsning og videre trafikafvikling

Efterhånden som toget passerer de relevante sporafsnit, registrerer sikringsanlægget, hvornår betingelserne for togvejsopløsning er opfyldt. Når togvejen eller dele af den er frigivet, kan fjernstyringssystemet bestille efterfølgende togveje til andre tog. Den automatiske proces kan gennemføres uden manuel indgriben, når togtrafikken følger de planlagte forudsætninger, og der ikke opstår fejl eller andre forhold, som kræver trafikpersonalets medvirken.

Køreplansstyret AS-drift

På mere avancerede fjernstyringssystemer er den indkodede køreplan et centralt grundlag for AS-driften. Køreplanen indeholder oplysninger om de tog, der forventes at benytte strækningen, herunder tognumre, planlagte ankomst- og afgangstider og eventuelt sporbenyttelse på de enkelte stationer. Fjernstyringssystemet kan anvende disse oplysninger til automatisk at bestemme, hvilke togveje der skal indstilles, og hvornår betjeningsordrerne skal afgives. Hvis et persontog eksempelvis er planlagt til at ankomme til en station klokken 10.15 og afgå igen klokken 10.18, kan systemet anvende disse oplysninger til at understøtte den automatiske indkørsel og den efterfølgende udkørsel. Et gennemkørende tog kan derimod være planlagt til at benytte stationens hovedspor uden standsning. I dette tilfælde kan automatikken bestille en gennemkørselstogvej, så toget under normale forhold ikke behøver at standse ved stationens indkørselssignal. På enkeltsporede baner kan køreplansoplysningerne også være afgørende for, hvor to modkørende tog skal krydse hinanden. Hvis den planlagte togkrydsning skal finde sted på en station med to togvejsspor, kan automatikken bestille de relevante indkørselstogveje til hvert sit spor. Et køreplansstyret system kan dermed automatisere en række opgaver, der tidligere krævede løbende manuel betjening. Det er dog vigtigt at understrege, at AS-drift ikke nødvendigvis indebærer automatisk optimering af hele togtrafikken. I ældre anlæg er automatiseringen ofte baseret på en allerede fastlagt køreplan, og større afvigelser kan kræve indgreb fra fjernstyringslederen.

AS-drift på ældre fjernstyringsanlæg – adressenumre og togvejsspor

På ældre fjernstyringsanlæg kunne AS-drift være baseret på et system med adressenumre, der blev anvendt til at bestemme togenes sporbenyttelse. Hvert relevant togvejsspor på en station kunne være tilknyttet en bestemt adresse, som fjernstyringssystemet anvendte ved automatisk togvejsindstilling. Et adressenummer fungerede i denne sammenhæng som en intern betegnelse, der gjorde det muligt at knytte en bestemt togbevægelse til en bestemt togvej eller et bestemt stationsspor. Nummeret var ikke nødvendigvis identisk med det fysiske spornummer, som passagererne kunne se på stationen. Når et tog skulle benytte et bestemt spor, kunne den tilhørende adresse indkodes eller tildeles i fjernstyringssystemet. Når toget senere nærmede sig stationen, kunne automatikken anvende denne adresse til at bestille den tilsvarende togvej i sikringsanlægget. Det betød, at fjernstyringslederen ikke nødvendigvis skulle indstille hver enkelt indkørsels- og udkørselstogvej manuelt. I stedet kunne den ønskede sporbenyttelse være fastlagt på forhånd, hvorefter fjernstyringssystemet udførte de nødvendige betjeningshandlinger, når toget nærmede sig stationen. Denne form for adressering var særlig relevant på stationer med flere togvejsspor, hvor det ikke var tilstrækkeligt blot at vælge mellem gennemkørsel og standsning. Adresseringssystemet gjorde det muligt at automatisere en del af trafikafviklingen, uden at den centrale datamat nødvendigvis skulle indeholde alle de funktioner, som findes i nyere køreplansstyrede systemer. Den præcise opbygning af adresseringssystemerne varierede mellem anlægstyper og generationer. Det er derfor ikke muligt at angive ét fælles nummereringsprincip, som gjaldt for samtlige danske fjernstyringsanlæg.

Sammenhængen mellem AS-drift og automatisk tognummerfølgning

Automatisk tognummerfølgning er en vigtig funktion i mange køreplansstyrede fjernstyringssystemer. Funktionen gør det muligt for trafikstyringssystemet at følge et bestemt tog gennem forskellige stationer og blokafsnit ved hjælp af dets tognummer. I stedet for at fjernstyringslederen manuelt skal angive togets identitet ved hver station, kan systemet overføre oplysningerne automatisk, efterhånden som toget bevæger sig gennem jernbanenettet. Når tognummeret er kendt, kan systemet sammenholde det med den indkodede køreplan og vælge den planlagte sporbenyttelse. Et vigtigt historisk begreb i denne sammenhæng er ATNS (Automatic Train Number System), som betegner et automatisk tognummer- og trafikstyringssystem. ATNS kan anvendes til automatisk trafikafvikling ud fra en given køreplan og kan samtidig levere oplysninger til publikumsinformation. Automatisk tognummerfølgning og AS-drift er dog ikke identiske funktioner. Tognummerfølgningen identificerer og følger toget, mens AS-driften anvender relevante oplysninger til automatisk at bestille togveje og iværksætte signalgivning. På ældre anlæg kunne automatisk stationsdrift også udføres ved hjælp af adressering og forudbestemt sporbenyttelse uden samme omfattende anvendelse af køreplansdata.

AS-driftens forhold til stationens sikringsanlæg

En grundlæggende forskel mellem AS-drift og sikringsanlæggets sikkerhedsfunktioner er, at AS-driften bestemmer, hvilken togvej der ønskes, mens sikringsanlægget afgør, om togvejen kan fastlægges på en sikker måde. Fjernstyringssystemet kan eksempelvis automatisk bestille indkørsel til et bestemt vigespor. Hvis sporet er besat, et sporskifte ikke kan bringes i korrekt stilling, eller der allerede er fastlagt en modstridende togvej, må sikringsanlægget ikke give den ønskede køretilladelse. AS-driften kan derfor ikke tilsidesætte de sikkerhedsmæssige afhængigheder i stationens sikringsanlæg. Den automatiserer de normale betjeningshandlinger, men ændrer ikke på de grundlæggende krav til sporkontrol, sporskifteaflåsning og togvejssikring. Det betyder også, at en automatisk togvejsordre godt kan være afgivet, uden at signalet straks viser kørsel. Hvis togvejen endnu ikke kan fastlægges, må ordren enten afvente de nødvendige betingelser eller behandles efter anlæggets særlige regler. Denne adskillelse mellem trafikstyring og teknisk sikring er en af de væsentligste forudsætninger for automatisering af jernbanedriften.

Magasinering af togveje

Magasinering af togveje er en funktion, hvor en ordre om togvejsindstilling kan opbevares, indtil de nødvendige betingelser for at gennemføre ordren er opfyldt. Funktionen er særlig relevant i forbindelse med AS-drift, fordi fjernstyringssystemet kan bestille togveje på grundlag af en planlagt trafikafvikling, selv om den ønskede togvej endnu ikke er tilgængelig. Hvis et tog eksempelvis skal benytte et spor, som stadig er besat af et tidligere tog, kan en togvejsordre efter anlæggets konstruktion blive magasineret. Når sporet senere bliver frit, og sikringsanlæggets øvrige betingelser er opfyldt, kan togvejen indstilles. På denne måde kan systemet automatisere en større del af den normale trafikafvikling, uden at fjernstyringslederen behøver at gentage den samme ordre, når en bestemt sikkerhedsmæssig betingelse ændrer sig. Magasinering kræver dog særlige sikkerhedsmæssige hensyn. Hvis den planlagte togvej ikke længere er ønskelig, eksempelvis på grund af en ændret køreplan eller en ny trafikal disposition, skal en magasineret ordre kunne annulleres eller ændres efter de gældende betjeningsregler. AS-drift og magasinering af togveje er derfor forskellige, men nært forbundne funktioner i moderne og ældre fjernstyringssystemer.

AS-drift på enkeltsporede jernbaner

På enkeltsporede jernbanestrækninger har den automatiske stationsdrift særlig betydning for afviklingen af togkrydsninger. Da tog i modsatte retninger benytter samme strækningsspor, skal krydsninger gennemføres på stationer med mindst to egnede togvejsspor. I traditionel manuel centraldrift skulle fjernstyringslederen sørge for, at begge tog fik indstillet de korrekte indkørselstogveje og efterfølgende udkørselstogveje. Med AS-drift kan en større del af dette forløb automatiseres. Fjernstyringssystemet kan ud fra den planlagte køreplan eller forudbestemt sporbenyttelse afgøre, hvilket spor hvert af de to tog skal benytte. Når togene nærmer sig krydsningsstationen, kan systemet bestille de tilsvarende indkørselstogveje. Efter togenes ankomst kan systemet automatisk bestille de nødvendige udkørselstogveje, når betingelserne for videre kørsel er opfyldt. Fordelen er, at den normale togkrydsning kan afvikles uden gentagen manuel betjening af hver enkelt togvej. Hvis et tog bliver væsentligt forsinket, kan den planlagte krydsning imidlertid blive uhensigtsmæssig. Det kan eksempelvis være mere fordelagtigt at flytte krydsningen til en anden station. På sådanne tidspunkter kan det være nødvendigt, at fjernstyringslederen griber ind og ændrer trafikafviklingen. AS-drift er derfor ikke ensbetydende med, at fjernstyringssystemet selv kan træffe alle trafikale beslutninger.

AS-drift på dobbeltsporede jernbaner

På dobbeltsporede jernbanestrækninger kan AS-drift anvendes til automatisk afvikling af både gennemkørende og standsende tog. På stationer med flere perronspor kan systemet anvende den planlagte sporbenyttelse til at bestille den korrekte indkørsels- og udkørselstogvej for hvert tog. Hvis et gennemkørende tog skal benytte hovedsporet, kan fjernstyringssystemet automatisk bestille gennemkørsel. Et standsende persontog kan derimod blive ført ind til et bestemt perronspor, mens et andet tog eventuelt benytter et tilstødende spor. På større stationer kan automatisk togvejsindstilling derfor bidrage til at reducere antallet af manuelle betjeningshandlinger betydeligt. Funktionen er dog afhængig af, at den planlagte trafik kan gennemføres inden for stationens tekniske og sikkerhedsmæssige muligheder. Hvis et spor bliver spærret, eller hvis trafikken skal omlægges, kan fjernstyringslederen være nødt til at ændre sporbenyttelsen eller overtage den manuelle betjening.

Forskellen mellem AS-drift, AG-drift og AK-drift

De traditionelle danske sikrings- og fjernstyringsanlæg kan være indrettet med flere forskellige automatiske driftsformer. De enkelte betegnelser beskriver forskellige grader og former for automatisering.

Driftsform	Betydning	Funktion
AS-drift	Automatisk stationsdrift	Automatisk signalgivning efter indkodet køreplan eller sporbenyttelse.
AG-drift	Automatisk gennemkørselsdrift	Automatisk signalgivning gennem stationen, normalt ad gennemkørselssporet, når et tog nærmer sig.
AK-drift	Automatisk krydsningsdrift	Automatisk ind- og udkørsel for to modkørende tog, der skal krydse hinanden på en station.
AT-drift	Automatisk togvejsindstilling	Automatisk indstilling af togveje efter særlige regler, blandt andet forudvalgt sporbenyttelse og tidsparametre.
MC-drift	Manuel centraldrift	Fjernstyringslederen foretager signalgivning manuelt fra fjernstyringscentralen.
MU-/U-drift	Understationsdrift	Den stedlige stationsbestyrer foretager signalgivning på en fjernstyret station.
L-drift	Lokal stationsdrift	Den stedlige stationsbestyrer foretager signalgivning på en ikke-fjernstyret station.

Den væsentligste forskel er, at AS-drift er en hoveddriftsform på en fjernstyret station, mens AG-drift og AK-drift er automatiske hjælpedriftsformer, der kan anvendes sammen med andre betjeningsformer. AS-drift kan dermed omfatte en mere sammenhængende automatisk trafikafvikling, hvor køreplansoplysninger og planlagt sporbenyttelse danner grundlag for den løbende togvejsindstilling.

AS-drift og manuel centraldrift

AS-drift og manuel centraldrift (MC-drift) er to forskellige hoveddriftsformer for fjernstyrede stationer. Ved MC-drift foretager fjernstyringslederen de nødvendige betjeningshandlinger manuelt, mens AS-drift automatiserer den normale signalgivning. På visse anlæg kan fjernstyringslederen foretage manuelle betjeningshandlinger, selv om fjernstyringssystemet arbejder i automatisk stationsdrift. Det kan blandt andet være nødvendigt ved særlige togbevægelser, ændret sporbenyttelse eller uregelmæssigheder i trafikken. I andre situationer kan det være nødvendigt helt at udkoble den automatiske stationsdrift og overgå til manuel centraldrift. Denne mulighed er vigtig, fordi jernbanetrafikken ikke altid følger den oprindelige køreplan. Forsinkelser, tekniske fejl, sporspærringer og andre driftsmæssige forhold kan gøre det nødvendigt at ændre den planlagte trafikafvikling. Automatisk stationsdrift skal derfor betragtes som en funktion, der aflaster fjernstyringslederen ved den normale trafik, men ikke nødvendigvis erstatter den menneskelige trafikledelse.

AS-drift ved forsinkelser og driftsforstyrrelser

En af udfordringerne ved køreplansstyret AS-drift er håndtering af situationer, hvor togene ikke længere kører efter den planlagte køreplan. Hvis et tog er forsinket, kan det eksempelvis påvirke rækkefølgen mellem flere tog på samme banestrækning. På en enkeltsporet bane kan en forsinkelse gøre det nødvendigt at flytte en planlagt togkrydsning til en anden station. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at ændre den automatiske sporbenyttelse, annullere en magasineret togvej eller overgå til manuel betjening. På mere avancerede trafikstyringssystemer kan oplysninger om forsinkelser og ændrede køreplaner indgå i automatikkens beslutningsgrundlag. I ældre anlæg var mulighederne for automatisk omplanlægning derimod ofte mere begrænsede. Det er derfor vigtigt at skelne mellem automatisk togvejsindstilling og egentlig automatisk trafikoptimering. AS-drift kan automatisk udføre de planlagte betjeningshandlinger, men behøver ikke nødvendigvis at kunne udarbejde en ny trafikplan, hvis de oprindelige forudsætninger ændrer sig.

Historisk udvikling af AS-drift i Danmark

Udviklingen af automatisk stationsdrift hænger tæt sammen med jernbanernes overgang fra manuel stationsbetjening til fjernstyring og senere computerbaseret trafikstyring. I jernbanernes første årtier blev signaler og sporskifter betjent lokalt af stationspersonalet. Stationsbestyreren havde ansvaret for at kontrollere, at de nødvendige togveje var indstillet, og at togtrafikken kunne afvikles sikkert. Med mekaniske sikringsanlæg blev der etableret tekniske afhængigheder mellem sporskifter og signaler, som forhindrede en række farlige betjeningshandlinger. Disse anlæg krævede dog fortsat lokal betjening. Indførelsen af elektriske og senere relæbaserede sikringsanlæg gjorde det muligt at betjene stationernes signaler og sporskifter elektrisk. Dette skabte grundlaget for fjernstyring, hvor en stations sikringsanlæg kunne betjenes fra en central, som lå et andet sted end selve stationen. I begyndelsen krævede fjernstyringen fortsat, at fjernstyringslederen manuelt indstillede togvejene. Efterhånden blev der udviklet automatiske hjælpefunktioner, som kunne overtage en del af de rutinemæssige betjeningshandlinger. AG-drift gjorde det muligt at indstille gennemkørselstogveje automatisk, mens AK-drift kunne automatisere togkrydsninger på enkeltsporede strækninger. AS-drift repræsenterede et videre skridt i udviklingen, fordi den automatiske stationsbetjening kunne tage udgangspunkt i planlagte togbevægelser, tognumre og sporbenyttelse.

Automatisk stationsdrift på S-banen

Københavns S-bane var et af de områder i Danmark, hvor udviklingen af avanceret, automatisk trafikstyring tidligt fik stor betydning. Den intensive togtrafik og de mange regelmæssige togbevægelser gjorde det attraktivt at automatisere signalgivningen. I 1972 blev en ny generation af fjernstyringsanlæg taget i brug på S-banen. Systemet indeholdt den planlagte køreplan og kunne under normale forhold afvikle togtrafikken automatisk, så længe togene fulgte køreplanen. Dette var et væsentligt teknologisk fremskridt, fordi fjernstyringssystemet ikke længere blot fungerede som et fjernbetjent betjeningsapparat, men også kunne anvende køreplansoplysninger til automatisk togvejsindstilling. Den automatiske afvikling var særlig værdifuld på S-banen, hvor et stort antal tog skulle fremføres med forholdsvis korte intervaller og ofte benyttede de samme spor efter en regelmæssig køreplan. I 2007 blev et mere moderne trafikstyringsanlæg taget i brug, hvor trafikstyring og passagerinformation blev samlet i et fælles driftsmiljø. Udviklingen på S-banen illustrerer overgangen fra central fjernbetjening til egentlig computerbaseret trafikstyring, hvor fjernstyringssystemet selv kunne udføre en stor del af den normale trafikafvikling.

AS-drift på fjernbanen

På de danske fjernbaner blev udviklingen af automatisk stationsdrift knyttet til moderniseringen af fjernstyringsanlæggene og den gradvise indførelse af centraliseret trafikledelse. På mange strækninger blev stationerne efterhånden ubemandede, og signalgivningen blev overført til fjernstyringscentraler. I første omgang kunne dette ske ved manuel centraldrift, hvor fjernstyringslederen indstillede de enkelte togveje. Med udviklingen af computerbaserede fjernstyringssystemer blev det muligt at automatisere en større del af betjeningen. I 1987 blev et nyt fjernstyringsanlæg taget i brug til DSB's fjernbaner. Anlægget repræsenterede en mere omfattende centralisering og automatisering af trafikstyringen og kunne betjenes fra forskellige kontrolsteder. Den tekniske udvikling betød, at fjernstyringssystemet i stigende omfang kunne anvende oplysninger om køreplan, tognumre og sporbenyttelse til at bestille togveje automatisk. AS-drift indgik dermed i den generelle udvikling, hvor fjernstyringslederen i højere grad kom til at overvåge trafikafviklingen og håndtere uregelmæssigheder, mens automatikken udførte mange af de rutinemæssige betjeningshandlinger.

AS-drift i DSB's sikkerhedsreglement af 1975

En væsentlig historisk kilde til AS-driftens betydning findes i DSB's sikkerhedsreglement af 1975. Her blev automatisk stationsdrift beskrevet som en driftsform på fjernstyrede stationer, hvor signalgivningen til såvel gennemgående spor som vigespor skete automatisk, når et tog eller arbejdskøretøj nærmede sig stationen. Denne formulering viser, at AS-drift allerede på dette tidspunkt blev opfattet som en mere omfattende automatisk driftsform end almindelig automatisk gennemkørselsdrift. Sikkerhedsreglementet skelnede samtidig mellem automatisk stationsdrift, manuel centraldrift og understationsdrift. Der var således etableret en tydelig forskel mellem fjernstyringsanlæggets automatiske betjening og den situation, hvor fjernstyringslederen eller det stedlige stationspersonale selv udførte signalgivningen.

AS-drift i Banedanmarks senere bestemmelser

I Banedanmarks senere sikkerhedsreglementer blev AS-drift beskrevet som en hoveddriftsform, hvor signalgivningen sker automatisk efter en indkodet køreplan eller sporbenyttelse. Denne definition præciserer, at den automatiske trafikafvikling ikke alene er afhængig af togets fysiske tilgang til stationen, men også kan styres ud fra oplysninger om den planlagte togbevægelse. Banedanmarks banenorm BN2-78-1 fra 2007 beskriver automatisk stationsdrift som trafikstyringssystemets højeste driftsform. Her fremgår det, at signalgivningen sker automatisk fra en centralt placeret datamat, men at der samtidig kan foretages manuelle betjeningshandlinger. Dette er en vigtig teknisk præcisering, fordi den viser, at AS-drift er en funktion i den centrale trafikstyring og ikke blot en lokalt aktiveret automatik i stationens sikringsanlæg.

AS-drift og moderne trafikstyringssystemer

Med indførelsen af elektroniske sikringsanlæg, digitale kommunikationssystemer og ERTMS/ETCS har mange af de funktioner, der traditionelt blev forbundet med AS-drift, fået en anden teknisk opbygning. Moderne trafikstyringssystemer kan anvende oplysninger om tognumre, togpositioner, køreplaner og den aktuelle infrastruktur til automatisk at bestille togveje og understøtte den løbende trafikafvikling. Den grundlæggende funktion er dog fortsat genkendelig: Trafikstyringssystemet bestemmer, hvilken togvej der ønskes, og sikringsanlægget kontrollerer, om den kan fastlægges sikkerhedsmæssigt. I moderne systemer kan der være en tættere sammenhæng mellem automatisk togvejsindstilling, køreplansstyring, tognummerfølgning, passagerinformation og trafikovervågning. Det betyder dog ikke, at betegnelsen AS-drift nødvendigvis anvendes om alle moderne former for automatisk togvejsindstilling. Begrebet har en særlig historisk og sikkerhedsreglementsmæssig betydning i dansk jernbanedrift, mens nyere teknologier kan anvende andre betegnelser og funktionsopdelinger. Ved beskrivelse af moderne signalsystemer er det derfor vigtigt at skelne mellem AS-drift som den traditionelle danske driftsform og de mere generelle funktioner til automatisk trafikafvikling, som også findes i nyere computerbaserede systemer.

AS-driftens betydning for jernbanedriften

Indførelsen af automatisk stationsdrift har haft væsentlig betydning for både personaleforbrug, trafikafvikling og udnyttelse af jernbanens infrastruktur. For det første har AS-drift reduceret antallet af manuelle betjeningshandlinger i fjernstyringscentralerne. På stationer med regelmæssig trafik kan mange indkørsels- og udkørselstogveje indstilles automatisk, uden at fjernstyringslederen skal foretage en særskilt handling for hvert tog. For det andet har automatiseringen bidraget til mere ensartet trafikafvikling. Når togene følger den planlagte køreplan, kan de nødvendige togveje normalt bestilles efter faste regler. For det tredje har AS-drift gjort det lettere at centralisere trafikstyringen for større dele af jernbanenettet. En fjernstyringscentral kan overvåge mange stationer, mens systemet automatisk håndterer den rutinemæssige signalgivning. Endelig har automatiseringen skabt bedre muligheder for at integrere trafikstyringen med andre informationssystemer, herunder automatisk tognummerfølgning og publikumsinformation. AS-drift er dermed et vigtigt trin i jernbanernes teknologiske udvikling fra manuel stationsbetjening til centraliseret og computerbaseret trafikstyring.

AS-driftens sikkerhedsmæssige betydning

Den sikkerhedsmæssige betydning af AS-drift ligger først og fremmest i samspillet mellem den automatiske trafikstyring og stationens sikringsanlæg. Automatikken kan reducere behovet for rutinemæssige manuelle betjeningshandlinger, men den må ikke medføre, at togveje fastlægges uden de nødvendige sikkerhedskontroller. Et tog skal fortsat beskyttes mod modstridende togveje, forkert stillede sporskifter og indkørsel i sporafsnit, som ikke er frigivet efter de gældende regler. Hvis fjernstyringssystemet automatisk bestiller en togvej, som ikke kan fastlægges, skal sikringsanlægget forhindre den tilsvarende signalgivning. Tilsvarende skal en fejl i køreplansdata eller sporadressering ikke kunne tilsidesætte sikringsanlæggets grundlæggende sikkerhedsfunktioner. AS-drift skal derfor forstås som en automatisering af trafikstyringsopgaven og ikke som en erstatning for sikringsanlæggets tekniske sikkerhed.

Kort definition til jernbaneordbogen

AS-drift (Automatisk stationsdrift): En hoveddriftsform i jernbanens fjernstyringssystemer, hvor signalgivning og togvejsindstilling på fjernstyrede stationer sker automatisk på grundlag af en indkodet køreplan eller forudbestemt sporbenyttelse. Fjernstyringssystemet kan automatisk bestille indkørsels-, gennemkørsels- og udkørselstogveje, så togtrafikken normalt kan afvikles uden gentagen manuel betjening fra fjernstyringscentralen. På ældre anlæg kunne automatikken være baseret på adressenumre, som knyttede bestemte tog til stationens togvejsspor. På nyere køreplansstyrede anlæg kan tognummer, køreplan og sporbenyttelse indgå i den automatiske togvejsindstilling. AS-drift fungerer sammen med stationens sikringsanlæg, som fortsat kontrollerer, at alle nødvendige sikkerhedsmæssige betingelser er opfyldt. Driftsformen har haft væsentlig betydning for udviklingen af fjernstyrede og ubemandede stationer samt centraliseret trafikstyring på de danske jernbaner. Beslægtede begreber: AG-drift, AK-drift, AT-drift, MC-drift, MU-/U-drift, L-drift, automatisk stationsdrift, automatisk togvejsindstilling, automatisk tognummerfølgning, ATNS, fjernstyringsanlæg, fjernstyringscentral, togvejsspor, sporbenyttelse, adressenummer, køreplan, togvejsmagasinering, sikringsanlæg og togfølgesikring.

Historiske kilder og dokumentation

Følgende kilder er relevante for AS-driftens tekniske definition, dens historiske udvikling og anvendelsen i danske fjernstyrings- og sikringsanlæg.

1. DSB – Sikkerhedsreglement af 1975, afsnit 1 og 10. Sikkerhedsreglementet beskriver automatisk stationsdrift som en driftsform på fjernstyrede stationer, hvor signalgivningen sker automatisk til både gennemgående spor og vigespor, når et tog eller arbejdskøretøj nærmer sig stationen. Reglementet skelner samtidig mellem automatisk stationsdrift, manuel centraldrift og understationsdrift. DSB – Sikkerhedsreglement af 1975.

2. Banedanmark – BN2-78-1: Betjening af trafikstyringssystemer, 1. februar 2007. Side 8 indeholder en præcis teknisk definition af AS-drift som trafikstyringssystemets højeste driftsform. Den beskriver automatisk signalgivning fra en centralt placeret datamat og muligheden for samtidig manuel betjening. Normen definerer også AG-drift, AK-drift, AT-drift og ATNS. Banedanmark – BN2-78-1, 2007.

3. Banedanmark – Sikkerhedsreglement, SR-24-4, 2. december 2024. § 2, afsnit 3.6.2, beskriver AS-drift som en hoveddriftsform på fjernstyrede togfølgestationer med automatisk signalgivning efter indkodet køreplan eller sporbenyttelse. Bestemmelserne beskriver samtidig AG-drift og AK-drift som automatiske hjælpedriftsformer.

4. Banedanmark – SODB Anlægsbestemmelser, 15. juli 2024. Afsnit 8 om automatisk signalgivning beskriver principperne for automatiske driftsformer og deres samspil med sikringsanlæg. Dokumentet er særligt relevant ved afgrænsning af den lokale AG-drift i forhold til automatisk stationsdrift i et centralt fjernstyringssystem. Banedanmark – SODB Anlægsbestemmelser, 2024.

5. Lex – Fjernstyringsanlæg, Benny Mølgaard Nielsen. Faglig gennemgang af fjernstyringens udvikling i Danmark. Artiklen dokumenterer blandt andet indførelsen af køreplansstyret automatisk trafikafvikling på S-banen i 1972, et nyere driftsanlæg i 2007 og udviklingen af fjernbanernes fjernstyringssystemer i 1987. Lex – Fjernstyringsanlæg.

6. Banedanmark – BN1-77-1: Trafikstyringssystemer, 2007. Beskriver overordnede krav til jernbanens trafikstyringssystemer, herunder visning af tognumre, sporskiftestillinger, togveje og automatiske driftsformer. Banedanmark – BN1-77-1, 2007.

Historisk kildekritisk bemærkning: Den oprindelige forklaring om adressenumre er relevant for forståelsen af ældre fjernstyringssystemer, men bør ikke opfattes som en definition, der gælder alle ældre AS-anlæg. Det er bedst dokumenteret, at AS-drift kan baseres på indkodet køreplan eller sporbenyttelse, og at de konkrete metoder til togadressering afhænger af anlægstypen. Det præcise historiske tidspunkt for indførelsen af AS-drift på samtlige danske strækninger er ikke fastlagt i de gennemgåede kilder.