Dampvarmekedel
Dampvarmekedel – definition og jernbanefaglig betydning
En dampvarmekedel fremstiller damp til opvarmning af jernbanevogne uden nødvendigvis at levere damp til fremdriften.
Teknisk funktion og praktisk anvendelse
Kedlen kan være opstillet i en særskilt kedelvogn eller være monteret i et dieselkøretøj eller stationært anlæg. Den har vandforsyning, sikkerhedsudstyr og betjeningsorganer. Samspillet mellem varmekilde, ledninger, regulering og indvendige installationer har betydning for både passagerkomfort og driftsklarhed. Når en togstamme sammensættes af forskellige vogntyper, må personalet sikre, at tilslutninger og forsyningsprincipper er forenelige. Det er derfor vigtigt at beskrive den konkrete vognserie og dens byggeperiode frem for at antage, at alle vogne er indrettet ens.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
DSB anvendte både kedelvogne og varmeproducerende enheder i materiel, der skulle trække personvogne. I 1957-vognlæren beskrives særskilte oliefyrede kedler og tidligere kulfyrede løsninger. Dokumentation af historisk vognudstyr bør skelne mellem de løsninger, som fandtes ved levering, og senere ombygninger. Samme vogntype kunne i sin levetid få ændret både belysning og opvarmning. DSB-materiale fra 1939, 1957 og 1980 viser tydeligt, hvordan udstyr, praksis og betegnelser udviklede sig over tid.
Afgrænsning og forhold ved dokumentation
En dampvarmekedel har et andet formål end en damplokomotivkedel, selv om grundprincipperne for dampfremstilling kan være beslægtede.