Konvektionsvarme
Konvektionsvarme – definition og jernbanefaglig betydning
Konvektionsvarme i jernbanevogne er opvarmning, hvor luft bevæger sig forbi en varm flade og fordeler varme til opholdsrummet.
Teknisk funktion og praktisk anvendelse
Naturlig konvektion kan ske uden ventilator, mens varmefordelingen også kan kombineres med mekanisk ventilation. Termostater og reguleringsorganer hjælper med at holde et passende temperaturniveau. Samspillet mellem varmekilde, ledninger, regulering og indvendige installationer har betydning for både passagerkomfort og driftsklarhed. Når en togstamme sammensættes af forskellige vogntyper, må personalet sikre, at tilslutninger og forsyningsprincipper er forenelige. Det er derfor vigtigt at beskrive den konkrete vognserie og dens byggeperiode frem for at antage, at alle vogne er indrettet ens.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
DSB's instruktioner om el-anlæg og varme i vogne fra 1970'erne omtaler konvektionsvarmeanlæg som en selvstændig opvarmningsform. Det afspejler den voksende anvendelse af elvarme i passagermateriel. Dokumentation af historisk vognudstyr bør skelne mellem de løsninger, som fandtes ved levering, og senere ombygninger. Samme vogntype kunne i sin levetid få ændret både belysning og opvarmning. DSB-materiale fra 1939, 1957 og 1980 viser tydeligt, hvordan udstyr, praksis og betegnelser udviklede sig over tid.
Afgrænsning og forhold ved dokumentation
Konvektionsvarme er et varmeoverførselsprincip, ikke en særlig energikilde; anlægget kan være elektrisk eller opvarmet på anden måde.