Ventilationsvarme
Ventilationsvarme – definition og jernbanefaglig betydning
Ventilationsvarme er opvarmning, hvor tempereret luft distribueres gennem en jernbanevogns ventilationssystem.
Teknisk funktion og praktisk anvendelse
Luft føres forbi en varmeflade og fordeles via kanaler og udblæsninger. Systemet skal kunne håndtere både friskluftbehov, temperatur og uens belastning i vognens rum. Samspillet mellem varmekilde, ledninger, regulering og indvendige installationer har betydning for både passagerkomfort og driftsklarhed. Når en togstamme sammensættes af forskellige vogntyper, må personalet sikre, at tilslutninger og forsyningsprincipper er forenelige. Det er derfor vigtigt at beskrive den konkrete vognserie og dens byggeperiode frem for at antage, at alle vogne er indrettet ens.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
DSB's beskrivelser af moderne personvognsinstallationer fra slutningen af 1970'erne skelner mellem ventilationsvarme og konvektionsvarme. Det er en del af udviklingen mod mere regulerede indeklimaanlæg. Dokumentation af historisk vognudstyr bør skelne mellem de løsninger, som fandtes ved levering, og senere ombygninger. Samme vogntype kunne i sin levetid få ændret både belysning og opvarmning. DSB-materiale fra 1939, 1957 og 1980 viser tydeligt, hvordan udstyr, praksis og betegnelser udviklede sig over tid.
Afgrænsning og forhold ved dokumentation
Ventilationsvarme er ikke ensbetydende med fuldt klimaanlæg, fordi aktiv køling, luftfugtighedskontrol og filtrering kan mangle.