Kupévarme
Kupévarme – definition og jernbanefaglig betydning
Kupévarme er den lokale opvarmning af et passagerrum eller en kupé i en jernbanevogn.
Teknisk funktion og praktisk anvendelse
Kupévarmen kan være tilkoblet et fælles togvarmesystem, men have lokal regulering. Luftskifte, vinduer, vognens isolering og antal rejsende påvirker den oplevede temperatur. Samspillet mellem varmekilde, ledninger, regulering og indvendige installationer har betydning for både passagerkomfort og driftsklarhed. Når en togstamme sammensættes af forskellige vogntyper, må personalet sikre, at tilslutninger og forsyningsprincipper er forenelige. Det er derfor vigtigt at beskrive den konkrete vognserie og dens byggeperiode frem for at antage, at alle vogne er indrettet ens.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
I ældre kupévogne blev varmen reguleret mere enkelt og ofte med systemer baseret på damp. I senere personvogne blev elvarme og termostatstyring mere udbredt. Dokumentation af historisk vognudstyr bør skelne mellem de løsninger, som fandtes ved levering, og senere ombygninger. Samme vogntype kunne i sin levetid få ændret både belysning og opvarmning. DSB-materiale fra 1939, 1957 og 1980 viser tydeligt, hvordan udstyr, praksis og betegnelser udviklede sig over tid.
Afgrænsning og forhold ved dokumentation
Kupévarme beskriver varmefunktionen i et bestemt rum og ikke nødvendigvis den samlede varmeforsyning til toget.