Gå til indhold

MX

MX – definition og jernbanehistorisk anvendelse

DSB litra MX betegner en serie dieselelektriske lokomotiver fra den svenske fabrik NOHAB, som blev anskaffet som en lettere udgave af de større MY-lokomotiver. MX blev indsat fra begyndelsen af 1960’erne og var særligt velegnet til strækninger, hvor vægtforhold og akseltryk gjorde det mindre hensigtsmæssigt at benytte tungere hovedlinjelokomotiver. DSB anskaffede i alt 45 MX-lokomotiver i to motorvarianter, og litraet fik en lang levetid i dansk dieseltraktion. Lokomotiverne har en dieselelektrisk kraftoverføring, hvor en dieselmotor driver en generator, som leverer elektricitet til banemotorerne ved de drivende aksler. Konstruktionen medfører, at dieselmotorens effekt ikke overføres direkte gennem en mekanisk gearkasse til hjulene. MX har det karakteristiske NOHAB-design med afrundede førerhuse og førerpladser i begge ender, som giver mulighed for drift i begge retninger uden vending af lokomotivet. Sammenlignet med MY var MX lettere og havde lavere motorydelse. MX-lokomotiverne blev brugt i både person- og godstrafik, blandt andet på sidebaner og regionalstrækninger. De bidrog væsentligt til at erstatte damplokomotiver, hvor trafikmængden ikke krævede den mest kraftfulde trækkraft. Dieseltraktionen gjorde det muligt at spare tid ved klargøring og vedligeholdelse og gav mere fleksibel drift end damp. Lokomotivernes anvendelse ændrede sig over årene i takt med nye motorvognstog, omorganisering af godstrafik og elektrificering. Efter tjenesten hos DSB blev flere MX-lokomotiver solgt videre til andre operatører eller anvendt i museums- og veteranjernbanedrift. Serien er derfor kendt i flere bemalinger og under forskellige ejere. Ved historisk identifikation bør man anføre både litra, individuelt nummer, den konkrete motorvariant og tidspunktet for fotografiet. MX må ikke forveksles med MY, selv om de to serier er nært beslægtede i udseende og konstruktion.

Baggrunden for de danske diesellokomotiver

DSB litra MX er en del af den generation af amerikansk inspirerede dieselelektriske lokomotiver, som ændrede dansk jernbanedrift efter dampdriftens storhedstid. Lokomotiverne blev produceret hos NOHAB i Sverige på grundlag af amerikansk GM-EMD-teknologi, men tilpasset de danske forhold. MX var mindre og lettere end den beslægtede MY-type, hvilket gjorde serien anvendelig på en række strækninger, hvor større og tungere lokomotiver var mindre hensigtsmæssige. Lokomotivtypen kom dermed til at indgå i både strækningskørsel og andre opgaver, hvor fleksibel dieseltraktion var vigtig.

Form og førerforhold

MX er karakteristisk ved sit afrundede lokomotivhus og de markante førerpartier. Udformningen er beslægtet med andre NOHAB-lokomotiver, men de konkrete mål, bogier og detaljer adskiller typerne. Lokomotivet har førerplads i begge ender, så det kan anvendes i begge retninger uden vending. Vinduer, lygter, plove, koblinger og farvesætning er detaljer, der kan have ændret sig i løbet af den enkelte maskines levetid. Ved fotobestemmelse er nummeret derfor som regel mere pålideligt end en enkelt ydre detalje.

Dieselelektrisk teknik

MX anvender dieselelektrisk kraftoverføring: dieselmotoren driver en generator, og elektriske banemotorer omsætter strømmen til drejningsmoment ved hjulene. Den konstruktion er særlig velegnet til jernbanedrift med store variationer i hastighed og belastning. Lokomotivet behøver ikke en traditionel mekanisk gearkasse mellem dieselmotor og hjulaksler. Trækkraften begrænses imidlertid af både maskineriets ydeevne og adhæsionen mellem hjul og skinne. Under glatte forhold kan et lokomotiv med høj motoreffekt ikke nødvendigvis omsætte hele effekten til fremdrift.

Drift i DSB og hos senere operatører

MX-lokomotiverne blev anvendt til forskellige togtyper, og efter ændringer i DSBs materielbehov fik dele af den ældre dieseltraktion en videre historie hos andre operatører, virksomheder eller museumsjernbaner. Den konkrete tjeneste varierede med strækningernes belastningsklasser, togstørrelser og godstrafikkens udvikling. For at beskrive en bestemt maskines historie korrekt bør man følge ejerskifte, nummerændringer, omlakeringer, moderniseringer og teknisk udstyr i kronologisk rækkefølge. Et bevaret lokomotiv kan repræsentere en bestemt periode, men er ikke nødvendigvis identisk med sin oprindelige leveringsudførelse.

Dokumentation og eftermæle

NOHABs danske diesellokomotiver har fået en særlig plads i jernbanehistorien, fordi de kombinerede en genkendelig form med stor betydning for overgangen fra damp til diesel. Det gælder både fotos fra ordinær trafik og optagelser fra værksteder, depoter og senere veterantog. Betegnelsen MX bør dog ikke bruges som fællesnavn for alle de afrundede GM-lokomotiver; MY, MX og MZ er forskellige litra med forskellige tekniske egenskaber og historiske forløb. Sammenligning af konstruktion, akseltryk og anskaffelsesformål er en god måde at forstå deres forskellige roller på.

Litra, nummer og teknisk identitet

En litraangivelse identificerer en gruppe materiel, men det konkrete løbenummer er nødvendigt, hvis historien om et enkelt køretøj skal følges præcist. Byggeår, leveringsdato, første driftsdag og senere statusændringer er forskellige oplysninger, som bør dokumenteres hver for sig. Ved en gennemgang af arkivmateriale bør man skelne mellem fabrikantens specifikation, DSBs materielregister, værkstedsjournaler, samtidige fotografier og senere sekundærlitteratur. Materialet kan være ombygget, omnummereret eller overført til en anden ejer, og en opslagsartikel bør gøre det klart, hvilken tidsperiode en teknisk oplysning gælder.

Dokumentation af tekniske ændringer

Tekniske datablad, instruktionsbøger og reservedelskataloger kan dokumentere en konstruktion på leveringstidspunktet. Tjenestekøreplaner, maskinrapporter og lokomotivfordelingsplaner giver en anden type viden, nemlig om hvordan materiellet faktisk blev brugt. Fotografier kan vise bemaling og udstyr, men ikke nødvendigvis præcis motoreffekt eller indvendige ændringer. Sammenhold af flere uafhængige kildetyper er derfor nødvendigt, hvis der skal skrives en detaljeret og historisk præcis redegørelse for en dansk materielserie.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog