MY
MY – definition og jernbanehistorisk anvendelse
DSB litra MY er blandt de mest kendte diesellokomotivbetegnelser i Danmark og forbindes især med de afrundede NOHAB-lokomotiver, som DSB modtog fra midten af 1950’erne. Litraet markerer et afgørende skridt i overgangen fra damplokomotiver til dieseltraktion på de danske hovedbaner. MY-litraet skal ved historisk identifikation sættes i forbindelse med en konkret serie og et lokomotivnummer. I almindelig jernbanehistorisk omtale henviser betegnelsen først og fremmest til NOHAB-lokomotiverne. Ved præcis identifikation bør serie, fabrikant og nummer oplyses. NOHAB-MY er dieselelektriske lokomotiver med en stor dieselmotor, som driver en elektrisk generator, der leverer strøm til banemotorerne. Kraftoverføringen gjorde det muligt at udnytte motorens effekt ved varierende hastigheder uden en traditionel mekanisk drivlinje. De afrundede førerender, de to førerrum og lokomotivets karakteristiske lyd gjorde MY let genkendelig. Lokomotiverne blev leveret i forskellige motormæssige udførelser, og tekniske data bør derfor altid knyttes til den enkelte serie. MY blev anvendt til både persontog og godstog på store dele af det danske jernbanenet. Dieseltraktionen medførte mindre behov for optænding, vandforsyning og kulhåndtering, som tidligere var en fast del af damplokomotivernes drift. Lokomotiverne fik dermed betydning for såvel køreplanlægning som værkstedsorganisation og personaleuddannelse. Efterhånden som nye motorvognstog og diesellokomotiver blev indført, ændredes MY-seriens opgaver, men den forblev i mange år et centralt indslag i dansk togdrift. En række MY-lokomotiver blev senere solgt til private jernbanevirksomheder, anvendt til godstrafik eller bevaret som historisk materiel. Det betyder, at lokomotiver med oprindeligt DSB-nummer kan optræde i andre bemalinger, med ændret udstyr og under nye ejere. I et jernbanehistorisk arkiv er det derfor vigtigt at følge det enkelte lokomotivs livsløb frem for kun at registrere dets oprindelige litra. MY skal desuden adskilles fra den lettere MX-serie, der er beslægtet med MY i design.
Anskaffelse og dansk dieselhistorie
DSB litra MY hører til de lokomotivtyper, der fik størst symbolsk betydning i overgangen fra damp- til dieseldrift i Danmark. De første MY-lokomotiver blev leveret i 1950erne, hvor DSB havde behov for kraftig og mere driftsfleksibel trækkraft til både persontog og godstog. Producenten NOHAB i Trollhättan byggede lokomotiverne med teknik fra General Motors Electro-Motive Division. Denne kombination af svensk fabrikation og amerikansk motor- og elteknik gav en ny lokomotivfamilie, som kom til at præge togtrafikken i flere årtier.
Lokomotivets karakteristiske udseende
MY er kendt for sit afrundede lokomotivhus, det karakteristiske forparti og førerrum i begge ender. Den særlige form var ikke bare et visuelt kendetegn; den var en del af et konstruktionskoncept med beskyttede førerpladser og udstyr samlet i en selvbærende vognkasse. Gennem levetiden blev lokomotiverne ommalet og ændret, så ikke alle MY-lokomotiver på samtidige fotografier har samme lygtearrangement, udsmykning eller tekniske detaljer. Ved registrering af fotografier bør både nummer, sted og sandsynlig optagedato anvendes til at identificere den relevante periode.
Motor og kraftoverføring
Den store dieselmotor leverer mekanisk energi til en hovedgenerator, som igen forsyner lokomotivets elektriske banemotorer. Teknologien gør det muligt at regulere trækkraften uden en almindelig flertrins mekanisk gearkasse. Lokomotivets samlede ydeevne afhænger af motortilstand, generator, eludrustning, bogier og hjulenes kontakt med skinnerne. Driften kræver desuden vedligeholdelse af kølesystem, luftkompressor, brændstofanlæg og øvrige hjælpefunktioner. Ved tekniske sammenligninger bør man ikke sammenblande dieselmotorens bruttoeffekt med den effekt, der faktisk kan udnyttes ved hjulene.
Persontog, godstog og geografisk anvendelse
MY-lokomotiverne blev en alsidig trækkraftreserve for DSB og anvendtes i forskellige perioder både foran hurtige persontog, almindelige passagertog og tunge godstog. Den konkrete anvendelse afhang af strækningens infrastruktur og af tilgængeligheden af nyere materiel. Et lokomotivs tjenesteplan kunne ændre sig gennem årtierne, efterhånden som andre lokomotivtyper overtog særlige funktioner. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at beskrive en hel litras historie ud fra dens typiske anvendelse i én bestemt periode.
Bevaring og betydning i dag
MY har en fremtrædende plads hos jernbaneentusiaster og bevaringsmiljøer på grund af både teknikken, motorlyden og den markante formgivning. Bevarede eksemplarer kan dokumentere den første store fase af dansk dieseltraktion, men deres nuværende udstyr er ofte præget af ændringer gennem en lang levetid. Oplysninger om et bevaret lokomotivs oprindelige farver, maskinopbygning og historiske tjeneste bør kontrolleres mod samtidige værkstedsdokumenter og fotografier. Lokomotivtypen fortæller også en bredere historie om internationale licensaftaler, industrialisering og udskiftningen af dampkraft på Europas jernbaner.
Litra, nummer og teknisk identitet
En litraangivelse identificerer en gruppe materiel, men det konkrete løbenummer er nødvendigt, hvis historien om et enkelt køretøj skal følges præcist. Byggeår, leveringsdato, første driftsdag og senere statusændringer er forskellige oplysninger, som bør dokumenteres hver for sig. Ved en gennemgang af arkivmateriale bør man skelne mellem fabrikantens specifikation, DSBs materielregister, værkstedsjournaler, samtidige fotografier og senere sekundærlitteratur. Materialet kan være ombygget, omnummereret eller overført til en anden ejer, og en opslagsartikel bør gøre det klart, hvilken tidsperiode en teknisk oplysning gælder.
Dokumentation af tekniske ændringer
Tekniske datablad, instruktionsbøger og reservedelskataloger kan dokumentere en konstruktion på leveringstidspunktet. Tjenestekøreplaner, maskinrapporter og lokomotivfordelingsplaner giver en anden type viden, nemlig om hvordan materiellet faktisk blev brugt. Fotografier kan vise bemaling og udstyr, men ikke nødvendigvis præcis motoreffekt eller indvendige ændringer. Sammenhold af flere uafhængige kildetyper er derfor nødvendigt, hvis der skal skrives en detaljeret og historisk præcis redegørelse for en dansk materielserie.