Luftlyd
Luftlyd – definition og jernbanefaglig betydning
Luftlyd er lydbølger, der udbreder sig gennem luften fra en støjkilde.
Teknisk funktion og praktisk anvendelse
Jernbanens luftlyd kan blandt andet komme fra hjul-skinne-kontakt, motorer, ventilation og signalhorn. Terræn, afstand og afskærmning påvirker udbredelsen. Støj fra jernbanen kan skyldes flere samtidige mekanismer. Hjul og skinner kan udsende rullestøj, mens motorer, køleanlæg og bremser bidrager med andre lyde. Vibrationer kan desuden forplante sig gennem jord og konstruktioner. En vurdering skal derfor begynde med at fastslå, hvilken lydkilde eller påvirkningsvej der faktisk er relevant.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Miljøvurderinger af nye og eksisterende baner beskæftiger sig blandt andet med luftbåren støj og dens påvirkning af nærliggende boliger. Valget af støjdæmpende løsning afhænger af forholdene på den enkelte strækning. Skinnetilstand, kurver, togtyper, trafikmængder, afstand til boliger og terræn spiller sammen. Banedanmarks oplysninger om støj og kurveskrig viser, hvorfor en metode, der virker på én type støj, ikke uden videre kan overføres til en anden.
Afgrænsning og forhold ved dokumentation
Luftlyd beskriver udbredelsesmediet og er ikke en bestemt støjkilde eller støjtype.