Støjudbredelse
Støjudbredelse – definition og jernbanefaglig betydning
Støjudbredelse er den måde, hvorpå lyd fra jernbanen spredes gennem omgivelserne.
Teknisk funktion og praktisk anvendelse
Afstand, terræn, bygninger, vind og afskærmning kan ændre støjniveauet ved et modtagerpunkt. Forståelse af udbredelsen er nødvendig ved støjkortlægning. Støj fra jernbanen kan skyldes flere samtidige mekanismer. Hjul og skinner kan udsende rullestøj, mens motorer, køleanlæg og bremser bidrager med andre lyde. Vibrationer kan desuden forplante sig gennem jord og konstruktioner. En vurdering skal derfor begynde med at fastslå, hvilken lydkilde eller påvirkningsvej der faktisk er relevant.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Støjudbredelse er blevet en central del af dimensioneringen af støjskærme og andre afværgeforanstaltninger. Valget af støjdæmpende løsning afhænger af forholdene på den enkelte strækning. Skinnetilstand, kurver, togtyper, trafikmængder, afstand til boliger og terræn spiller sammen. Banedanmarks oplysninger om støj og kurveskrig viser, hvorfor en metode, der virker på én type støj, ikke uden videre kan overføres til en anden.
Afgrænsning og forhold ved dokumentation
Begrebet beskriver bevægelsen af lyden fra kilde til omgivelser og er ikke identisk med støjens frembringelse.