Spildevandstank (tog)
Spildevandstank (tog) – definition og anvendelse
En spildevandstank er en beholder på et jernbanekøretøj til midlertidig opsamling af væske fra et lukket toiletsystem.
Teknisk opbygning og funktion
Tankens kapacitet, niveauovervågning og tømningsanordning har betydning for turplanlægning og klargøring. Ved vurderingen af funktionen skal man se på hele passagergrænsefladen: dørens mekanik, dens styring, den måde lokomotivføreren eller togpersonalet får tilbagemelding på, og de faktiske adgangsforhold ved perronen. En komponent kan fungere isoleret set, uden at den samlede passagerfunktion dermed er tilfredsstillende. Anvendelsen afhænger derfor af den konkrete vognserie og de driftsregler, som gælder for den.
Historisk udvikling og danske forhold
Indførelse af lukkede sanitetsanlæg ændrede værksteds- og depotarbejdet, fordi spildevandet skulle håndteres på særlige serviceanlæg. DSB Maskintjenestens vejledning for stationsbetjente fra august 1986 omtaler blandt andet central dørlukning, teknisk eftersyn og sanitetsinstallationer. Den viser, at personvognes betjening allerede dengang byggede på en kombination af manuel kontrol, tekniske afhængigheder og praktiske klargøringsrutiner. Løsningerne kan dog ikke uden videre overføres til nutidens togsæt.
Afgrænsning, brug og kildekritik
Spildevandstanken er en del af sanitetsanlægget og må ikke forveksles med rentvandsbeholderen. Ved registrering af et historisk køretøj bør man skelne mellem det oprindelige udstyr, senere ændringer og en eventuel bevaringsmæssig rekonstruktion. Samtidige tegninger, værkstedsinstruktioner og fotografier kan vise forskellige stadier af den samme vogns levetid. Et moderne regelsæt kan forklare tekniske hensyn, men er ikke i sig selv dokumentation for ældre køretøjers udførelse.