Bremseprøve

Bremseprøve – definition, udførelse, kontrol og betydning for jernbanesikkerheden

En bremseprøve er en systematisk afprøvning af et togs bremsesystem, der udføres for at kontrollere, at bremserne fungerer korrekt, og at toget har den nødvendige bremsefunktion til at kunne fremføres sikkert. Bremseprøven er en vigtig del af togklargøringen og har til formål at kontrollere, at de relevante bremser kan aktiveres og løsnes, og at de nødvendige forbindelser mellem togets køretøjer fungerer. På et traditionelt tog med gennemgående trykluftbremse omfatter bremseprøven blandt andet kontrol af hovedluftledningen, bremsernes funktion og eventuelle utætheder i bremsesystemet. Afhængigt af prøvens omfang kontrolleres enten alle togets relevante vogne eller bestemte dele af toget. Der skelnes derfor mellem forskellige bremseprøvetyper, herunder fuldstændig bremseprøve, delvis bremseprøve, sammenkoblingsprøve og gennemslagsprøve. Bremseprøvens omfang afhænger af togets sammensætning, materieltype og de ændringer, der er foretaget siden den seneste godkendte prøve. En fuldstændig bremseprøve anvendes eksempelvis ved den første sammensætning af et tog eller i situationer, hvor materiellets bremseprøvestatus er ukendt. Hvis enkelte vogne tilkobles et allerede afprøvet tog, kan en delvis bremseprøve være tilstrækkelig, eventuelt suppleret med en sammenkoblingsprøve eller gennemslagsprøve. En bremseprøve er ikke det samme som beregning af togets bremseprocent. Bremseprocenten er et beregningsmæssigt udtryk for forholdet mellem togets samlede bremsevægt og togvægt. Bremseprøven skal derimod kontrollere, at det faktiske bremsesystem fungerer som forudsat. Begge forhold har betydning for, om toget kan fremføres sikkert. På danske jernbaner har bremseprøver gennem mange år været reguleret af DSB's og senere Banedanmarks sikkerhedsbestemmelser. Den konkrete udførelse afhænger i dag af de gældende regler for infrastrukturen, jernbanevirksomhedens instrukser og køretøjernes tekniske konstruktion.

Bremseprøvens formål

Bremseprøvens vigtigste formål er at sikre, at toget kan bremses under de forudsætninger, som gælder for den planlagte kørsel. Et tog kan bestå af mange sammenkoblede vogne, hvor bremsesystemerne skal fungere som en samlet enhed. Selv om lokomotivets bremseudstyr fungerer korrekt, er det derfor ikke tilstrækkeligt, hvis bremserne på de efterfølgende vogne ikke kan aktiveres. På traditionelle tog med trykluftbremse overføres bremsekommandoen gennem en fælles hovedluftledning. Når lokomotivføreren ændrer trykket i ledningen, skal de tilsluttede vognbremser reagere efter bremsesystemets konstruktionsprincip. Bremseprøven skal kontrollere, at denne funktion virker på den nødvendige del af toget. Prøven skal desuden kunne afsløre fejl som lukkede afspærringshaner, forkert sammenkoblede bremseslanger, utætheder og bremser, der ikke kan aktiveres eller løsnes. På den måde er bremseprøven en vigtig kontrol mellem den tekniske klargøring af toget og selve togfremførslen.

Trykluftbremsens funktion

Den gennemgående trykluftbremse har været den dominerende bremsetype på traditionelle europæiske lokomotivtrukne tog. Systemet bygger på en hovedluftledning, der løber gennem toget og forbinder lokomotivets bremsesystem med de enkelte vognes bremseudstyr. Når hovedluftledningen er fyldt til det normale driftstryk, vil de automatiske bremser som udgangspunkt være løse. Når lokomotivføreren reducerer trykket, reagerer vognens styreventil, så trykluft fra en beholder kan påvirke bremsecylinderen og aktivere bremsen. Når hovedluftledningens tryk efterfølgende øges, kan bremsen løses igen, og systemet gøres klar til en ny bremsning. Den automatiske trykluftbremse er konstrueret efter et sikkerhedsprincip, hvor et væsentligt trykfald i hovedluftledningen normalt medfører bremsning. Dette er især vigtigt, hvis et tog skilles utilsigtet ad, så den gennemgående forbindelse afbrydes. Under en bremseprøve kontrolleres blandt andet, at trykændringerne når frem til de relevante vogne, og at bremserne reagerer korrekt.

Fuldstændig bremseprøve

En fuldstændig bremseprøve er den mest omfattende af de traditionelle bremseprøvetyper. Den omfatter kontrol af bremsernes tilbremsning og løsning på alle relevante vogne i togets sammensætning efter de gældende bestemmelser. Prøven anvendes blandt andet, når et tog sammensættes første gang, eller når det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at materiellet allerede har gennemgået en gyldig bremseprøve. På et traditionelt godstog kontrolleres normalt, at hovedluftledningen er korrekt forbundet og gennemgående, at bremsesystemet er tilstrækkeligt tæt, og at bremserne på de relevante vogne kan aktiveres og efterfølgende løsnes. En tilfredsstillende fuldstændig bremseprøve dokumenterer således ikke blot, at der er luft i togets hovedluftledning, men også at de krævede bremsefunktioner er afprøvet.

Delvis bremseprøve

En delvis bremseprøve anvendes, når en begrænset del af toget skal afprøves, eksempelvis efter tilkobling af nye vogne til en togstamme, der allerede har gennemgået en gyldig prøve. Den delvise bremseprøve omfatter normalt de vogne, der er blevet tilkoblet, og skal sikre, at deres bremser kan aktiveres og løsnes korrekt. Afhængigt af hvor vognene er indsat, kan det være nødvendigt at supplere med kontrol af forbindelsen til den øvrige togstamme. En delvis bremseprøve skal derfor ikke forstås som en tilfældig eller mindre grundig kontrol. Den har et bestemt, afgrænset formål og bygger på, at andre dele af toget allerede har en dokumenteret og fortsat gyldig bremseprøvestatus.

Sammenkoblingsprøve

En sammenkoblingsprøve gennemføres for at kontrollere bremsefunktionen i forbindelse med et sted, hvor den gennemgående bremseledning har været afbrudt og efterfølgende samlet igen. Dette kan eksempelvis forekomme, når et lokomotiv udskiftes, eller når vogne indsættes eller udtages af toget. Under sådanne arbejder kan bremseslanger og afspærringshaner være blevet adskilt eller betjent. Sammenkoblingsprøven skal kontrollere, at bremseforbindelsen fungerer korrekt efter sammenkoblingen. I den traditionelle danske inddeling udføres kontrollen på den første relevante vogn efter det sted, hvor bremseledningen har været afbrudt. Prøven har særlig betydning, fordi en fejlbetjent afspærringshane eller en mangelfuld forbindelse kan medføre, at en del af toget ikke modtager bremsekommandoen som forudsat.

Gennemslagsprøve

En gennemslagsprøve har til formål at kontrollere, at en bremsekommando kan forplante sig gennem den relevante del af togets gennemgående bremsesystem. På traditionelle trykluftbremsede tog udføres prøven normalt ved at kontrollere, at bremsen på togets bageste relevante vogn kan aktiveres og løsnes. Derved kan man kontrollere, at forbindelsen fra det betjenende førerrum gennem togstammen ikke er afbrudt. Gennemslagsprøven har blandt andet betydning efter omløb med lokomotivet, hvor lokomotivet flyttes fra den ene ende af toget til den anden, eller når hovedluftledningen har været afbrudt flere steder. En gennemslagsprøve erstatter ikke generelt en fuldstændig bremseprøve. Den anvendes i bestemte situationer, hvor det især er nødvendigt at kontrollere, at bremsekommandoen når frem gennem toget.

Tæthedsprøve

En tæthedsprøve er en kontrol af, om den gennemgående trykluftledning og de tilsluttede dele af bremsesystemet er tilstrækkeligt tætte. Utætheder kan skyldes beskadigede bremseslanger, dårlige pakninger, fejl i rørforbindelser eller defekte komponenter. Hvis lufttabet bliver for stort, kan det påvirke bremsernes funktion og medføre problemer med at opretholde det nødvendige tryk. Ved en traditionel tæthedsprøve fyldes hovedluftledningen med trykluft, hvorefter trykudviklingen kontrolleres under de foreskrevne betingelser. Der findes bestemte grænser for det tilladte trykfald, men disse afhænger af regelsæt og prøvemetode. En tæthedsprøve er således en vigtig del af den samlede kontrol af bremsesystemet, men den dokumenterer ikke alene, at alle togets bremser kan aktiveres og løsnes.

Kontrol af tilbremsning og løsning

Ved bremseprøven er det vigtigt at kontrollere både tilbremsning og løsning. En bremse, der ikke kan aktiveres, kan reducere togets samlede bremseevne. En bremse, der ikke kan løsnes, kan derimod medføre overophedning og beskadigelse af hjul og bremseudstyr under kørslen. På traditionelle vogne med klodsbremser kan tilbremsningen blandt andet kontrolleres ved at undersøge, om bremseklodserne ligger korrekt an mod hjulenes løbeflader. Ved løsning skal klodserne frigøres igen. På køretøjer med skivebremser eller mere indbyggede bremsesystemer kan kontrollen ske gennem særlige mekaniske indikatorer eller elektroniske tilbagemeldinger. På moderne motorvogne og togsæt anvendes ofte bremseindikatorer og diagnosesystemer, som viser bremsesystemets tilstand. Den konkrete kontrolmetode afhænger derfor af køretøjets konstruktion og de relevante instrukser.

Bremseprøver på godstog

Godstog kan bestå af mange forskellige godsvognstyper, som er sammenkoblet til én togstamme. Vognene kan have forskellig alder, bremseart, lasttilstand og teknisk indretning. Før et godstog afgår, skal de relevante bremsefunktioner være kontrolleret, og togets samlede bremseevne skal være kendt. Dette kræver ofte samarbejde mellem lokomotivføreren og en bremseprøver, der foretager de nødvendige kontroller langs toget. På godsvogne kan der desuden være omstillere for bremseart og lastafhængig bremsevirkning. Disse skal efter de gældende bestemmelser være korrekt indstillet, så togets bremseegenskaber svarer til de forudsætninger, der anvendes ved bremseberegningen. Godstog kan ændre sammensætning undervejs, når vogne tilkobles eller afkobles på stationer og godsterminaler. Sådanne ændringer kan medføre krav om en ny eller supplerende bremseprøve.

Bremseprøver på persontog

På persontog skal bremseprøven sikre, at togets bremsesystem er klar til den planlagte passagertransport. På traditionelle lokomotivtrukne persontog anvendes en gennemgående bremseledning, og prøven følger i store træk de samme grundlæggende principper som på godstog. Moderne motorvogne og elektriske togsæt kan være udstyret med mere avancerede bremsesystemer, hvor trykluftbremsning, elektrisk bremsning og elektronisk bremsekontrol indgår i et samlet system. Disse togsæt har ofte automatiske selvtestfunktioner, som kan kontrollere bestemte dele af bremsesystemet og give lokomotivføreren information om eventuelle fejl. En automatisk bremsetest kan dog kun erstatte andre kontrolformer, når dette er tilladt efter de godkendte tekniske og driftsmæssige bestemmelser. Det er derfor ikke muligt at anvende én fuldstændig ens fremgangsmåde for alle persontogstyper.

Bremseprøver og ansvar

Bremseprøven udføres af personale, som har den nødvendige uddannelse og kompetence til den pågældende opgave. På traditionelle lokomotivtrukne tog kan arbejdet være fordelt mellem en bremseprøver og lokomotivføreren. Bremseprøveren kontrollerer de relevante vogne og melder resultaterne, mens lokomotivføreren betjener bremsesystemet og kontrollerer de forhold, som vedkommende er ansvarlig for. Kommunikationen mellem de involverede medarbejdere er vigtig. Når der skal foretages tilbremsning eller løsning, skal dette koordineres, så kontrollen kan gennemføres sikkert og uden risiko for personalet. Lokomotivføreren skal have det nødvendige grundlag for at konstatere, at bremseprøven er afsluttet tilfredsstillende, før kørslen påbegyndes. På moderne togsæt kan dele af denne kontrol udføres fra førerrummet ved hjælp af elektroniske diagnosesystemer. De konkrete ansvarsforhold og prøvemetoder afhænger af den gældende sikkerhedsinstruks og materiellets tekniske indretning.

Bremseprøve og bremseseddel

En bremseseddel er et dokument, der blandt andet indeholder oplysninger om togets togvægt, bremsevægt, bremseart og bremseprocent. Dokumentet anvendes til at fastlægge og dokumentere togets beregningsmæssige bremseevne. Bremseprøven og bremsesedlen har forskellige, men tæt forbundne funktioner. Bremsesedlen beskriver togets beregnede bremseforhold, mens bremseprøven kontrollerer, at de relevante bremser fungerer efter forudsætningerne. Hvis der under bremseprøven konstateres en fejl, som betyder, at en vogns bremse ikke må medregnes, kan togets samlede bremsevægt blive reduceret. Det kan ændre bremseprocenten og dermed få betydning for den tilladte hastighed. En tilfredsstillende bremseprøve er derfor ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt bremserne reagerer. Resultatet skal også indgå i vurderingen af, om toget fortsat opfylder de nødvendige bremsekrav.

Fejl konstateret under bremseprøven

En bremseprøve kan afsløre forskellige typer fejl i bremsesystemet. Det kan eksempelvis være en bremse, som ikke aktiveres, en bremse, der ikke løsnes, en utæt bremseledning eller en forkert indstillet bremseart. Hvis en fejl konstateres, skal den håndteres efter de relevante tekniske og sikkerhedsmæssige bestemmelser. I nogle tilfælde kan fejlen udbedres på stedet, hvorefter den nødvendige kontrol gentages. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at udkoble den pågældende bremse, ændre togets sammensætning eller tage køretøjet ud af drift. En fejl kan også medføre, at toget ikke længere har den nødvendige bremseprocent til den planlagte hastighed. Der kan derfor blive behov for en ny bremseberegning og eventuelt en hastighedsnedsættelse. En bremseprøve må ikke betragtes som tilfredsstillende alene med den begrundelse, at toget stadig har fungerende bremser på nogle af vognene. Det afgørende er, at de relevante sikkerhedskrav er opfyldt, og at resultatet er dokumenteret efter de gældende bestemmelser.

Historisk udvikling af bremseprøver

Bremseprøver har været en vigtig del af jernbanedriften, siden jernbanerne begyndte at anvende gennemgående bremsesystemer. På de tidligste tog blev mange vogne bremset med håndbetjente skruebremser, hvor særligt personale havde ansvaret for at betjene bremserne. Indførelsen af den gennemgående vakuumbremse og senere trykluftbremsen gjorde det muligt at betjene bremserne på mange vogne fra lokomotivet. Det skabte samtidig behov for systematisk kontrol af, at bremsekommandoen faktisk nåede frem gennem hele toget. På de danske jernbaner blev bremseprøver efterhånden beskrevet i stadig mere detaljerede sikkerhedsreglementer og betjeningsinstruktioner. DSB's Sikkerhedsreglement af 1975 indeholdt bestemmelser om bremseprøver, herunder fuldstændig prøve, delvis prøve, sammenkoblingsprøve og gennemslagsprøve. I takt med udviklingen af moderne personvogne, motorvogne og elektriske togsæt blev kontrolmetoderne tilpasset materiellets konstruktion. På nogle køretøjer blev der indført særlige indikatorer, som gjorde det muligt at aflæse bremsernes tilstand udefra, mens elektroniske systemer senere gjorde det muligt at gennemføre dele af kontrollen fra førerrummet. Det grundlæggende formål har dog været uændret: at kontrollere, at togets bremsesystem fungerer, inden toget sættes i drift.

Bremseprøver i moderne jernbanedrift

På moderne jernbaner indgår bremseprøver som en del af jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelse og materielklargøring. Der anvendes forskellige fremgangsmåder afhængigt af, om der er tale om traditionelle godstog, lokomotivtrukne persontog eller fast sammenkoblede togsæt. Banedanmarks regler er opdelt efter den infrastruktur og de driftsformer, der anvendes. Det traditionelle Sikkerhedsreglement (SR) dækker dele af nettet med ældre sikringssystemer, mens andre regler anvendes på strækninger med ETCS og CBTC. Hertil kommer materiel- og virksomhedsspecifikke instrukser om bremseprøver. For moderne togsæt kan selvdiagnose og elektroniske bremsekontroller være en integreret del af klargøringen. Disse løsninger erstatter dog kun traditionelle prøvehandlinger i det omfang, køretøjernes godkendelser og de relevante regler tillader det. Bremseprøven er derfor fortsat et grundlæggende sikkerhedsmæssigt begreb, selv om udførelsen har ændret sig betydeligt siden de traditionelle lokomotivtrukne togs tid.

Bremseprøvens betydning for jernbanesikkerheden

Bremseprøven er en af de vigtigste kontroller ved klargøring af et tog. Den skal medvirke til at sikre, at bremsesystemet fungerer efter de forudsætninger, som er lagt til grund for togets bremseberegning og tilladte kørsel. Et tog kan have en korrekt beregnet bremseprocent, men dette er ikke tilstrækkeligt, hvis trykluftforbindelsen er afbrudt, eller hvis en eller flere bremser ikke virker. Tilsvarende kan et tog med fungerende bremser være uegnet til den planlagte hastighed, hvis den samlede bremsevægt er for lav. Bremseprøven, bremseberegningen og den tekniske kontrol af køretøjerne er derfor indbyrdes forbundne sikkerhedsforanstaltninger. Den historiske udvikling fra manuel kontrol af bremseklodser til moderne elektronisk overvågning illustrerer, hvordan jernbanens sikkerhedsprocedurer løbende er blevet tilpasset nye bremsesystemer og materieltyper.

Historiske kilder og dokumentation

1. Banedanmark – Togklargørings- og virksomhedsregler for fjernbanen (TVRF-16-A00). Indeholder definitioner af bremseprøve, fuldstændig bremseprøve, delvis bremseprøve, sammenkoblingsprøve og gennemslagsprøve. Reglerne beskriver desuden ansvarsfordelingen mellem bremseprøver og lokomotivfører samt kontrol af bremseledningens tæthed og bremsernes funktion. Banedanmark – TVRF, bremseprøver (PDF).

2. Banedanmark – Togklargøringsreglement (TKR). Reglement for blandt andet eftersyn, klargøring, bremseseddel, bremseprøver og behandling af fejl ved bremsen. Det er en central kilde til de traditionelle danske bestemmelser om togklargøring. Banedanmark – Sikkerhedsreglement og Togklargøringsreglement.

3. DSB – Vejledning for stationsbetjente om personvogne, august 1986. Historisk primærkilde, der gengiver Sikkerhedsreglementets § 66 og opdelingen i fuldstændig, delvis, sammenkoblings- og gennemslagsprøve. Viser, hvilke køretøjer de forskellige prøver omfattede, og hvordan ansvaret var fordelt. DSB – Personvogne, vejledning 1986 (PDF).

4. DSB – Midlertidig førerhåndbog for styrevogn litra Bfs, maj 1982. Indeholder beskrivelser af bremseprøve og brug af bremseindikatorer på styrevogne. Dokumenterer, hvordan bestemte materieltyper kunne have særlige regler for kontrol af togets bageste vogn. DSB – Førerhåndbog for Bfs, 1982 (PDF).

5. Banedanmark – Trafikale sikkerhedsregler. Overordnet indgang til de regler, der gælder for forskellige dele af jernbanenettet, herunder SR, Operationelle Regler for Fjernbanen (ORF) og Operationelle Regler for S-banen (ORS). Kilden dokumenterer, hvorfor de konkrete regler for bremseprøver skal vurderes efter det relevante driftsområde. Banedanmark – Trafikale sikkerhedsregler.

6. Bane NOR – Trafikkregler for jernbanenettet, afsnit 4.5 og 4.6. Norsk sammenligningsgrundlag for europæiske principper om fuldstændig bremseprøve, gennemslagsprøve, tæthedskontrol og materielspecifikke instrukser. Kilden dokumenterer ikke danske krav, men viser de beslægtede principper for bremsekontrol. Bane NOR – Bremseprøving.

Teknisk præcisering

Den oprindelige definition er korrekt, men bør udbygges med bremseprøvens vigtigste formål: at kontrollere både tilbremsning og løsning samt den nødvendige gennemgående funktion i bremsesystemet. En bremseprøve er ikke nødvendigvis en prøve af samtlige vogne; omfanget afhænger af, om der kræves fuldstændig, delvis, sammenkoblings- eller gennemslagsprøve.