Modstandsbremse
Modstandsbremse – definition og anvendelse
En modstandsbremse er en elektrisk bremse, hvor togets bevægelsesenergi omdannes til varme i elektriske modstande.
Teknisk opbygning og funktion
Banemotorerne arbejder under bremsning som generatorer, og strømmen ledes til modstandselementer, som afkøles. Elektriske trækkraftsystemer er sammensat af forsyning, beskyttelse, styring, omformere, motorer og eventuelle energilagre. Funktionerne påvirker hinanden: en ændring i belastning kan få betydning for temperatur, strøm og spænding, og et beskyttelsesindgreb kan afbryde en del af systemet. Derfor må de enkelte komponenter beskrives i sammenhæng med køretøjets forsyningsprincip og type.
Historisk udvikling og danske forhold
Løsningen har været anvendt i både elektriske og dieselelektriske køretøjer, hvor strømmen ikke kan tilbageføres til nettet. Den elektriske togdrift har udviklet sig fra mere direkte motorregulering til omfattende halvlederbaseret styring og digital overvågning. Danske anlæg har ikke altid haft samme strømforsyning eller tekniske udformning; man skal eksempelvis skelne mellem S-banens system og fjernbanens nyere elektrificering. Banedanmarks dokumenter beskriver de faste forsyningsanlæg, mens køretøjets konkrete konstruktion kræver særskilt materieldokumentation.
Afgrænsning, brug og kildekritik
Modstandsbremsning adskiller sig fra regenerativ bremsning ved, at energien normalt bortledes som varme. Historisk arbejde med elektrisk materiel kræver præcision omkring spænding, strømtype, fabrikationsserie og eventuel ombygning. Samme komponentbetegnelse kan dække forskellige løsninger i to generationer af lokomotiver. Fabrikantens diagramsæt og betjeningsvejledninger er nødvendige, hvis der skal gives exakte koblingsforløb, ydelser eller strømgrænser; disse oplysninger bør ikke udledes af et generelt opslag.