Rangerryg
Rangerryg
En rangerryg er en kunstigt anlagt forhøjning i et rangeranlæg, der gør det muligt at sortere frakoblede godsvogne ved hjælp af tyngdekraften. Rangerlokomotivet skubber en vognstamme op over ryggens højeste punkt, hvorefter de enkelte vogne eller mindre vogngrupper kan løbe ned mod sorteringssporene. Fremgangsmåden er særlig forbundet med større rangerbanegårde og den traditionelle enkeltvognstrafik. For at sorteringen skal lykkes, kræves en afstemt sammenhæng mellem sporets fald, vognenes rulleegenskaber, sporskifternes stilling og den hastighed, hvormed vognene bevæger sig. For høj hastighed kan medføre kraftige sammenstød og skader, mens for lav hastighed kan betyde, at vognen standser før sit bestemmelsessted. På større anlæg blev der derfor anvendt bremsepersonale og senere særlige mekaniske bremseanordninger til at regulere vognenes fart. Aarhus Rangerbanegård var et historisk dansk eksempel på en omfattende tyngdekraftbaseret sorteringsproces med flere sporgrupper. Kilder fra det 20. århundrede omtaler blandt andet en første og anden rangerryg samt forskellige riste til ankomst, sortering og afgang. Den konkrete procedure var reguleret i lokale instrukser, som angav ansvarsfordeling, signaler og forberedelse af vogne før nedløb. Rangerryggens betydning aftog på mange jernbaner med tilbagegangen i traditionel enkeltvognstrafik og væksten i mere direkte togforbindelser. For historikeren er anlæggets terrænform, karakteristiske sporskiftevifter og riste tydelige spor efter en tidligere godstransportform. Ved registrering bør det fremgå, om rangerryggens funktion er dokumenteret i samtidige sporplaner eller alene udledt af et fotografi.