MF
MF – definition og jernbanehistorisk anvendelse
DSB litra MF er den officielle litrabetegnelse for de trevognede dieseldrevne IC3-togsæt, der fra slutningen af 1980’erne fik stor betydning for den danske fjerntrafik. IC3 blev udviklet til fleksibel drift med hurtigt skift mellem enkelt- og flerdobbelte togsæt og er kendetegnet ved de brede, afrundede gummifronter, som kan skabe en gennemgang mellem sammenkoblede tog. Togsættene blev fremstillet i samarbejde mellem danske og udenlandske industrivirksomheder, med Scandia i Randers som en central leverandør. DSB anskaffede i alt 96 IC3-togsæt i en leveranceperiode, der strakte sig fra 1989 til 1998. Et IC3-togsæt har tre vogne, hvor de yderste er motorvogne med førerrum og den midterste er en mellemvogn. Den dieselmekaniske fremdrift er fordelt på de motordrevne enheder, og vognenes samspil styres gennem elektriske og pneumatiske forbindelser. Materieltypen blev udstyret med automatkoblinger, der gør sammenkobling og adskillelse langt hurtigere end med traditionelle skruekoblinger. Gummifrontens konstruktion kan åbnes, når to kompatible togsæt er koblet sammen, så der opstår passagergennemgang mellem enhederne. IC3 og litra MF blev særligt vigtige for DSB, fordi mange danske hoved- og sidebaner endnu ikke var elektrificeret. Med et selvkørende togsæt kunne man reducere behovet for lokomotivomløb og samtidig afpasse siddepladskapaciteten efter trafikmængden. På længere strækninger kunne flere togsæt køre sammen og senere skilles for at fortsætte mod forskellige destinationer. Dette stillede krav til koordinering af køreplaner, koblingsprocedurer og passagerinformation, men gav en fleksibilitet, som var vanskeligere at opnå med faste, lokomotivtrukne togstammer. Litra MF betegner både en konkret materielgruppe og en væsentlig fase i moderniseringen af den danske jernbane. IC3 fortsatte gennem årtier med moderniseringer af indretning og tekniske systemer. Ved historiske registreringer bør man angive det konkrete MF-nummer og helst også fotografiets dato, fordi udstyr, bemaling og driftsopgaver har ændret sig undervejs. IC3 må desuden ikke forveksles med IC4, der hører til litra MG.
IC3-togsættets grundidé
DSB litra MF er den mest kendte danske betegnelse for IC3, det dieseldrevne intercitytog, der blev introduceret omkring 1990. Togsættet blev udviklet til hurtig og fleksibel trafik på et net med mange forskellige destinationer og behov for sammenkobling og deling af tog. Den karakteristiske brede gummifront gør det muligt at skabe gennemgang mellem sammenkoblede enheder, når konstruktionen og koblingsarrangementet er klargjort til det. Systemet gør det praktisk at køre længere tog på en hovedstrækning og efterfølgende dele dem, så forskellige togdele fortsætter mod deres respektive mål.
Opbygning og passagerindretning
Et IC3-togsæt består af tre vogne, hvor de motordrevne enheder og mellemvognen tilsammen fungerer som en samlet driftsenhed. Den indvendige indretning blev udviklet med hensyn til intercitytrafikkens krav om siddekomfort, adgang mellem vogne, bagageplads og servicefaciliteter. Gulvhøjde og dørenes placering påvirker passagerudvekslingen på stationerne, mens støjdæmpning og ventilation har stor betydning for komforten ved længere rejser. Togsættets indretning er blevet ændret gennem levetiden, og fotografier og ældre tegninger må derfor dateres, når de bruges som kilder til indretningshistorien.
Teknik og driftsprincip
IC3 er et dieseldrevet motorvognstog, hvilket betyder, at den nødvendige trækkraft leveres af maskineri i selve togsættet i stedet for af et særskilt lokomotiv. Styringen koordinerer motorer, transmission og bremser, så togsættet kan fungere som én enhed. Når flere IC3-togsæt arbejder sammen, skal en fælles styreforbindelse give føreren mulighed for at betjene dem samlet. Det stiller krav til kompatibilitet, sikkerhedssystemer og teknisk kommunikation mellem enhederne. En teknisk fejl i ét togsæt kan have andre konsekvenser, når det kører sammenkoblet, end når det benyttes selvstændigt.
Drift og køreplansmæssig fleksibilitet
IC3 blev særlig relevant på et dansk jernbanenet, hvor rejser mellem landsdelene kombineres med regionale forgreninger. Et togsæt med førerrum i begge ender kan hurtigt skifte køreretning. Flere enheder kan kobles sammen efter efterspørgslen og i bestemte driftsoplæg deles eller samles på en station. Det reducerer behovet for særskilt rangerarbejde og for omløb af lokomotiver. Fleksibiliteten forudsætter imidlertid en nøje planlagt køreplan, tilstrækkelig perronlængde og tid til sikker sammen- eller frakobling.
Vedligeholdelse og levetid
IC3 har haft en usædvanlig lang og betydningsfuld rolle i dansk fjerntrafik. Efter årtiers brug bliver vedligeholdelse af karosseri, bogier, dieselmotorer, elektrisk installation og kontrolsystemer gradvist mere ressourcekrævende. Ombygninger kan forbedre passagerinformation, komfort og driftssikkerhed, men komponenternes alder og reservedelssituationen har stor betydning. Ved historisk registrering bør man skelne mellem oprindelig fabriksudførelse og senere ændringer i eksempelvis lygter, indretning, bemaling, radioudstyr og sikkerhedssystemer.
Litra, nummer og teknisk identitet
En litraangivelse identificerer en gruppe materiel, men det konkrete løbenummer er nødvendigt, hvis historien om et enkelt køretøj skal følges præcist. Byggeår, leveringsdato, første driftsdag og senere statusændringer er forskellige oplysninger, som bør dokumenteres hver for sig. Ved en gennemgang af arkivmateriale bør man skelne mellem fabrikantens specifikation, DSBs materielregister, værkstedsjournaler, samtidige fotografier og senere sekundærlitteratur. Materialet kan være ombygget, omnummereret eller overført til en anden ejer, og en opslagsartikel bør gøre det klart, hvilken tidsperiode en teknisk oplysning gælder.
Dokumentation af tekniske ændringer
Tekniske datablad, instruktionsbøger og reservedelskataloger kan dokumentere en konstruktion på leveringstidspunktet. Tjenestekøreplaner, maskinrapporter og lokomotivfordelingsplaner giver en anden type viden, nemlig om hvordan materiellet faktisk blev brugt. Fotografier kan vise bemaling og udstyr, men ikke nødvendigvis præcis motoreffekt eller indvendige ændringer. Sammenhold af flere uafhængige kildetyper er derfor nødvendigt, hvis der skal skrives en detaljeret og historisk præcis redegørelse for en dansk materielserie.