Signal
Signal
Et signal er en anordning eller en foreskrevet tilkendegivelse, der formidler information eller en instruktion af betydning for jernbanedriften. Signaler anvendes blandt andet til at regulere tog- og rangerbevægelser, advare mod fare og afgrænse bestemte driftsmæssige forhold. Signalgivning kan ske med faste signaler ved sporet, lyssignaler, mærker, håndsignaler og andre former, som er defineret i det pågældende regelværk. På en jernbane har signaler sikkerhedsmæssig betydning, fordi lokomotivføreren og andet personale skal kunne afgøre, om en bevægelse må fortsætte, og hvilke betingelser der gælder. Et signal skal derfor fortolkes ud fra sin placering, type, visning og den gældende trafikregel. Farver og symboler kan ligne hinanden på tværs af jernbaner, men de konkrete signalbetydninger varierer mellem lande, anlægstyper og historiske perioder. Signalanlæg er et større begreb end selve signalet. Anlægget kan omfatte sporskiftekontrol, togvejslåsning, togdetektering, blokanlæg og betjeningsudstyr. Et hovedsignal kan eksempelvis kun vise en tilladende signalgivning, når de relevante sikkerhedsbetingelser er opfyldt. Moderne togkontrol kan overføre information elektronisk til togets førerrum, men historiske og nutidige løsninger har forskellige principper og skal beskrives hver for sig. Dansk jernbanehistorie omfatter en udvikling fra mekaniske armsignaler og lokal signalbetjening til lyssignaler, relæsikringsanlæg, fjernstyring og digital togkontrol. Ved identifikation af historiske fotografier kan signalernes konstruktion og placering give nyttige spor om stationens driftsperiode. Man bør dog ikke alene bruge signalfarve eller form til at fastslå præcis signalbetydning uden at kontrollere samtidens reglement og anlægstype.