Strækningstelefon
En strækningstelefon er en telefonforbindelse, der indgår i jernbanens kommunikation langs en banestrækning. Historisk kunne telefonsteder placeres ved stationer, signaler, blokposter, ledvogtersteder eller andre punkter, hvor personale havde behov for kontakt. Sådanne forbindelser blev anvendt til tjenstlige meddelelser, driftskoordinering og håndtering af hændelser. Forbindelsernes præcise funktion varierede med strækningens sikkerhedssystem og telefonnettes opbygning. Udviklingen gik fra dedikerede trådforbindelser og manuelle omstillingsformer til mere integrerede kommunikationsløsninger. Ved fotografering af ældre baneinstallationer kan telefonkasser og kabelanlæg være vigtige dateringsspor. En strækningstelefon bør ikke forveksles med et frit tilgængeligt offentligt telefonnet. Jernbanens telefonforbindelser kunne have fastlagte tjenstlige funktioner og særlige betjeningsregler.
Historisk anvendelse og kildekritisk vurdering
Ved undersøgelse af Strækningstelefon i danske jernbanekilder er det vigtigt at skelne mellem en generel faglig definition og den konkrete anvendelse på en bestemt bane. Betegnelser, udstyr og driftspraksis har ikke altid været ens ved Danske Statsbaner, privatbanerne og nyere infrastrukturforvaltere. De samtidige tekniske regler, materielbeskrivelser og stationsinstrukser bør derfor sammenholdes, når en særlig historisk situation skal forklares. Et foto eller en enkel registrering kan dokumentere forekomsten af et udstyr eller et begreb, men fastslår ikke nødvendigvis dets præcise funktion eller den regel, som var gældende på optagelsestidspunktet.
Betydning for dokumentation og registrering
For et jernbanehistorisk arkiv bør Strækningstelefon registreres med så præcis en datering og kontekst som muligt. Oplysninger om jernbaneselskab, banestrækning, station, materieltype og kildehenvisning gør det lettere at knytte beskrivelsen til fotos, sporplaner, reglementer og tekniske tegninger. Hvis en kilde anvender en ældre betydning af ordet, bør denne betydning oplyses særskilt frem for at blive omskrevet til nyere terminologi. Tilsvarende bør usikre identifikationer markeres tydeligt, så senere forskning kan kontrollere dem.