Linjeblok

Definition og anvendelse

Linjeblok er et sikringsprincip, der regulerer togfølgen mellem stationer ved at opdele den frie bane i afsnit, som normalt kun må benyttes af én togbevægelse ad gangen efter de gældende regler.

Teknisk funktion og opbygning

Et linjeblokanlæg anvender signaler, togdetektering og afhængigheder til at forhindre, at der gives adgang til et besat eller uforsvarligt sikret blokafsnit. Bloksignaler og stationernes ind- og udkørselssignaler indgår i en samlet sikringskæde. Den konkrete virkemåde afhænger af anlægstypen, og man må ikke forudsætte, at alle historiske bloksystemer virker ens.

Den driftsmæssige betydning

I en jernbanes sikkerhedssystem er det ikke tilstrækkeligt, at en enkelt komponent fungerer isoleret. Oplysningen eller handlingen skal indgå i et samlet system af signalafhængigheder, trafikale regler, personalets arbejdsprocesser og kontrol af teknisk tilstand. Historiske beskrivelser må derfor sondre mellem den tekniske konstruktion, den tilladte driftsform og de instrukser, der gjaldt på anlægstidspunktet.

Historisk udvikling og danske jernbaner

Linjeblok erstattede gradvist mere personelkrævende meldingsformer på mange strækninger. Udviklingen fra manuelle blokapparater til relæteknik og elektroniske systemer afspejler et centralt tema i dansk jernbanehistorie: at øge kapaciteten uden at gå på kompromis med sikkerhedsafstanden mellem tog.

Afgrænsning og kildekritisk anvendelse

Begrebet linjeblok forekommer i jernbanefaglige tekster som del af en større teknisk eller driftsmæssig sammenhæng. En fagligt præcis vurdering kræver, at man skelner mellem generelle principper og konkrete historiske anlæg. De angivne funktioner beskriver begrebets hovedbetydning, men konkrete regler, dimensioner og udførelser kan være ændret gennem tiden. Ved identificering af anlæg og materiel bør samtidige konstruktionstegninger, dokumenter, driftsreglementer og fotografier derfor have forrang frem for senere antagelser.

Dokumentation og registrering

For forskning i linjeblok kan det være nyttigt at registrere anlæggets eller køretøjets geografiske tilknytning, dato for ibrugtagning og eventuel ombygning, teknisk type, fabrikat eller udførende virksomhed samt dokumentationens oprindelse. Hvis oplysningerne ikke kendes, bør de markeres som ukendte i stedet for at udfyldes med skøn. Det gælder også, når materiale fra forskellige jernbaneselskaber sammenlignes: en betegnelse kan forekomme i flere perioder med varierende praksis. Nøjagtige kildeangivelser gør det lettere at efterprøve og senere forbedre ordbogens beskrivelse.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark, Sikkerhedsreglement og trafikale regler. Generel teknisk og historisk referenceramme; enkeltstående påstande kræver kontrol i specifikke dokumenter.
• DanskeJernbaner.dk, Dansk jernbaneordbog. Sammenhæng med eksisterende opslag og jernbanefaglig terminologi.