Indkørselssignal

Definition og anvendelse

Et indkørselssignal er et hovedsignal, som regulerer et togs adgang fra den fri bane til en station eller et sikret stationsområde.

Teknisk funktion og opbygning

Signalets tilladende signalaspekt må kun vises, når de krævede betingelser for den pågældende togvej er opfyldt. Det omfatter afhængigheder til sporskifter, konflikterende togveje og eventuel togdetektering. Signalernes placering og signalbilleder har ændret sig gennem tiden, og den konkrete betydning skal derfor forstås ud fra samtidens regler.

Den driftsmæssige betydning

I en jernbanes sikkerhedssystem er det ikke tilstrækkeligt, at en enkelt komponent fungerer isoleret. Oplysningen eller handlingen skal indgå i et samlet system af signalafhængigheder, trafikale regler, personalets arbejdsprocesser og kontrol af teknisk tilstand. Historiske beskrivelser må derfor sondre mellem den tekniske konstruktion, den tilladte driftsform og de instrukser, der gjaldt på anlægstidspunktet.

Historisk udvikling og danske jernbaner

Indkørselssignaler har kunnet udføres som armsignaler og senere som lyssignaler. De er et tydeligt udtryk for udviklingen fra manuel stationsbetjening til elektriske og elektroniske sikringsanlæg. Ved historisk analyse er signalets funktion vigtigere end dets ydre form alene.

Afgrænsning og kildekritisk anvendelse

Begrebet indkørselssignal forekommer i jernbanefaglige tekster som del af en større teknisk eller driftsmæssig sammenhæng. En fagligt præcis vurdering kræver, at man skelner mellem generelle principper og konkrete historiske anlæg. De angivne funktioner beskriver begrebets hovedbetydning, men konkrete regler, dimensioner og udførelser kan være ændret gennem tiden. Ved identificering af anlæg og materiel bør samtidige konstruktionstegninger, dokumenter, driftsreglementer og fotografier derfor have forrang frem for senere antagelser.

Dokumentation og registrering

For forskning i indkørselssignal kan det være nyttigt at registrere anlæggets eller køretøjets geografiske tilknytning, dato for ibrugtagning og eventuel ombygning, teknisk type, fabrikat eller udførende virksomhed samt dokumentationens oprindelse. Hvis oplysningerne ikke kendes, bør de markeres som ukendte i stedet for at udfyldes med skøn. Det gælder også, når materiale fra forskellige jernbaneselskaber sammenlignes: en betegnelse kan forekomme i flere perioder med varierende praksis. Nøjagtige kildeangivelser gør det lettere at efterprøve og senere forbedre ordbogens beskrivelse.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark, Sikkerhedsreglement og trafikale regler. Generel teknisk og historisk referenceramme; enkeltstående påstande kræver kontrol i specifikke dokumenter.
• DanskeJernbaner.dk, Dansk jernbaneordbog. Sammenhæng med eksisterende opslag og jernbanefaglig terminologi.