Langskinnespor
Langskinnespor – definition og jernbaneteknisk betydning
Langskinnespor er jernbanespor, hvor skinner er sammenføjet til lange, i praksis ofte kontinuerlige skinnestrenge med få eller ingen almindelige åbne stød på den enkelte strækning.
Opbygning og funktion
Skinnerne forbindes typisk ved svejsning. Når skinnerne fastholdes af befæstelser, sveller og ballast, omsættes temperaturændringer i væsentlig grad til langsgående kræfter frem for fri længdeændring. Derfor er neutraltemperatur, spændingsudligning og sporets stabilitet centrale begreber.
Drift, sikkerhed og vedligeholdelse
Fordelene omfatter færre stød, lavere støjpåvirkning og mindre stødbetinget slitage. Til gengæld stiller konstruktionen betydelige krav til sporbeliggenhed, ballastmodstand, korrekte indgreb og dokumentation ved reparationer.
Historisk udvikling og anvendelse
Overgangen fra skinner med mange mekaniske samlinger til svejste skinnestrenge var en vigtig del af moderniseringen af jernbanesporet i det 20. århundrede. Systemets sikre drift forudsætter nøje regulering af de indbyggede kræfter. Beslægtede jernbanetekniske begreber er skinnesvejsning, ballastskulder.