Håndbremse
Definition og anvendelse
Håndbremse – definition og jernbanefaglig betydning. En manuelt betjent bremse, som mekanisk kan påvirke et jernbanekøretøjs bremseanordning.
Konstruktion og virkemåde
Konstruktion og funktion. På ældre køretøjer kunne håndbremsen betjenes fra bremsehus, bremseplatform eller vognside; andre konstruktioner bruger håndhjul eller håndtag.
Tekniske forhold
Tekniske forhold og afgrænsning. Håndbremser spillede en stor rolle før udbredelsen af gennemgående automatiske bremser og anvendes fortsat til særlige sikringsformål.
Samspil med jernbanens øvrige systemer
Sammenhæng med jernbanens øvrige teknik. I jernbanedrift er det nødvendigt at skelne mellem betjeningsorganer, energiforsyning, reguleringskomponenter og de dele, der fysisk skaber bremsekraften. Et togs samlede bremselængde afhænger blandt andet af hastighed, last, adhæsion, stigning eller fald og bremseanlæggets faktiske tilstand. Beskrivelser af ældre anlæg skal læses i forhold til den materielgeneration og de bestemmelser, som var gældende på tidspunktet.
Historisk udvikling
Historisk anvendelse og udvikling. Fra håndbetjente vognbremser og lokomotivernes egne bremser udviklede jernbanerne gennemgående automatiske systemer. Udviklingen gjorde det muligt at styre bremsningen mere ensartet gennem hele toget og gav en væsentlig sikkerhedsgevinst. Overgangen skete ikke på samme tidspunkt eller med samme teknik for alle køretøjer og baner.
Kildekritik og begrebsafgrænsning
Kildekritik og terminologi. Betegnelsen håndbremse kan optræde i ældre tegninger, arbejdsinstrukser, materielbeskrivelser, reglementer og tekniske specifikationer. Ved datering af et konkret anlæg bør konstruktionsprincip, fabrikant, litra og gældende driftsregler kontrolleres hver for sig. Det er ikke tilstrækkeligt at overføre en moderne definition direkte til en historisk kilde. Faglige søgeord: Håndbremse, Bremseteknik, jernbaneteknik, dansk jernbanehistorie. Oplysninger om historiske udførelser skal efterprøves på originale tegninger og instrukser.