Damplokomotiv
Definition og anvendelse
Damplokomotiv – definition og jernbanefaglig betydning. Et lokomotiv, hvor drivkraften til hjulene frembringes ved hjælp af damp, som typisk produceres i en kedel på lokomotivet.
Konstruktion og virkemåde
Konstruktion og funktion. I den klassiske konstruktion omdannes brændslets energi til varme i fyrkassen. Kedlen danner damp, der føres til cylindre, hvor stemplernes arbejde overføres til drivhjulene.
Tekniske forhold
Tekniske forhold og afgrænsning. Damplokomotiver havde en central rolle ved opbygningen af de danske jernbaner fra midten af 1800-tallet og blev senere i den almindelige drift afløst af diesel- og elektrisk materiel.
Samspil med jernbanens øvrige systemer
Sammenhæng med jernbanens øvrige teknik. Et klassisk damplokomotiv fungerer som et samlet varme-, tryk- og kraftoverføringsanlæg. Kedlens dampdannelse, cylinderens arbejde, mekanikkens bevægelse, trækkraften ved hjulene og forsyningen med vand og brændsel hænger direkte sammen. Forståelsen af hver enkelt komponent kræver derfor, at man ser den som en del af maskinens samlede energikæde.
Historisk udvikling
Historisk anvendelse og udvikling. I Danmark var damplokomotivet den dominerende trækkraft i jernbanernes første store udviklingsperiode. Materiel fra forskellige fabrikanter og årtier havde store konstruktive forskelle. Der findes derfor ikke én teknisk udførelse, som beskriver samtlige danske damplokomotiver.
Kildekritik og begrebsafgrænsning
Kildekritik og terminologi. Betegnelsen damplokomotiv kan optræde i ældre tegninger, arbejdsinstrukser, materielbeskrivelser, reglementer og tekniske specifikationer. Ved datering af et konkret anlæg bør konstruktionsprincip, fabrikant, litra og gældende driftsregler kontrolleres hver for sig. Det er ikke tilstrækkeligt at overføre en moderne definition direkte til en historisk kilde. Faglige søgeord: Damplokomotiv, Damptraktion, jernbaneteknik, dansk jernbanehistorie. Oplysninger om historiske udførelser skal efterprøves på originale tegninger og instrukser.