Afløbssporskifte

Afløbssporskifte – definition, funktion og jernbanehistorisk anvendelse

Afløbssporskifte er et særligt sporskifte, der anvendes som en sikkerhedsforanstaltning i jernbaneanlæg for at forhindre, at jernbanekøretøjer utilsigtet kommer ind i en sikret togvej. Afløbssporskiftet fungerer ved at lede et køretøj væk fra det spor, som skal beskyttes, hvis køretøjet eksempelvis kommer i bevægelse uden tilladelse, overskrider et stopsignal eller ikke bliver standset i tide. Afløbssporskifter er en del af jernbanens såkaldte spormæssige dækning, der skal beskytte togbevægelser mod andre køretøjer, især fra tilstødende sidespor, rangerområder og opstillingsspor. I modsætning til almindelige sporskifter, som primært anvendes til at føre tog mellem forskellige spor, har afløbssporskiftet først og fremmest en sikkerhedsmæssig funktion. Den faglige definition kan sammenfattes således: Et afløbssporskifte er et sporskifte, der i en bestemt stilling hindrer indløb i en togvej og anvendes som dækningssporskifte. Denne definition fremgår blandt andet af de trafikale sikkerhedsforskrifter for Aarhus Letbane.

Funktion og virkemåde

Et afløbssporskifte er indrettet, så det kan indstilles i to principielle stillinger. Dækningsstilling: Sporskiftet leder køretøjer væk fra det spor eller den togvej, som skal beskyttes. Et køretøj, der utilsigtet passerer sporskiftet, kan blive ledt ind på et kort afløbsspor, som ofte ender i et sporstop, en grus- eller jordvold eller et andet område, hvor bevægelsen kan bringes til ophør. I andre anlæg kan afløbssporet være så kort, at køretøjet afspores kontrolleret væk fra den beskyttede togvej. Gennemkørselsstilling: Sporskiftet er indstillet, så der er forbindelse til det tilstødende spor. Denne stilling anvendes, når en tilladt tog- eller rangerbevægelse skal passere sporskiftet. Den afgørende funktion er, at et køretøj ikke kan fortsætte direkte ind i en beskyttet togvej, når afløbssporskiftet står i dækningsstilling. Det er vigtigt at understrege, at et afløbssporskifte ikke nødvendigvis standser et køretøj uden skader. Formålet er at forhindre en potentielt langt alvorligere kollision med et tog på den beskyttede togvej. Et køretøj, der ledes ind på et afløbsspor, kan derfor blive beskadiget eller afsporet.

Sammenhængen med togveje og sikringsanlæg

En togvej er den fastlagte og sikrede rute gennem et sporanlæg, som et tog har tilladelse til at benytte. Når en togvej fastlægges, skal de nødvendige sporskifter stå korrekt, og togvejen skal beskyttes mod modstridende bevægelser. Afløbssporskiftet kan indgå som en del af denne beskyttelse. På stationer med centralbetjente sikringsanlæg kan afløbssporskiftet være tilknyttet sikringsanlægget, således at dets stilling overvåges, og omstilling forhindres, mens det indgår i sikringen af en togvej. På ældre stationer med mekaniske sikringsanlæg kunne afløbssporskifter være forbundet med signaler og øvrige sporskifter gennem mekaniske træk, aflåsninger og afhængigheder. Dermed kunne anlægget forhindre, at et signal blev stillet til kørsel, hvis de nødvendige sporskifter ikke stod i korrekt stilling. På mindre stationer og sidespor kunne afløbssporskifter også være lokalt betjente og sikret med særlige låse. Afløbssporskifter er således ikke alene en del af sporanlæggets mekaniske opbygning, men også af den samlede sikkerhedsmæssige organisering af tog- og rangerbevægelser.

Hvor anvendes afløbssporskifter?

Afløbssporskifter har især været anvendt på stationer, hvor der findes sidespor, læssespor eller rangerområder med forbindelse til spor, som benyttes af gennemkørende tog. Et typisk eksempel er en station med et hovedspor og et tilstødende godsspor. Hvis en godsvogn på godssporet ved et uheld kommer i bevægelse, eksempelvis fordi den ikke er tilstrækkeligt sikret mod at rulle, vil den kunne bevæge sig mod hovedsporet. Et afløbssporskifte i dækningsstilling kan forhindre, at vognen fortsætter ind foran et gennemkørende tog. Afløbssporskifter har desuden været relevante på stationer med faldende spor, hvor vogne under uheldige omstændigheder kunne sætte sig i bevægelse på grund af tyngdekraften. Banedanmarks anlægsbestemmelser beskriver netop beskyttelse mod indløb fra sidespor og angiver spormæssig dækning med almindeligt sporskifte, afløbssporskifte eller afløbssko som mulige løsninger. Bestemmelserne angiver desuden, at afløbssporskifter skal lede afsporende bevægelser væk fra togvejssporet.

Afløbssporskifte og afløbssko

Et afløbssporskifte må ikke forveksles med en afløbssko, selvom de to sikkerhedsanordninger har et beslægtet formål.

Afløbssporskifte	Afløbssko
Er et egentligt sporskifte med bevægelige tunger	Er en særlig mekanisk afsporingsanordning
Leder køretøjet væk fra den beskyttede togvej	Tvinger et hjul af skinnen
Kan føre til et kort afløbsspor	Kræver ikke et særskilt afløbsspor
Kan indstilles til normal passage	Skal fjernes eller lægges i fristilling før passage

Begge anlægstyper er beregnet til at beskytte mod utilsigtede køretøjsbevægelser, men deres konstruktion og funktion er forskellige.

Historisk udvikling

Behovet for afløbssporskifter opstod i forbindelse med udviklingen af mere omfattende stations- og sporanlæg i jernbanens første årtier. Efterhånden som jernbanestationerne fik flere læssespor, pakhusspor, opstillingsspor og forbindelser mellem hovedspor og sidespor, blev det nødvendigt at beskytte togtrafikken mod utilsigtede bevægelser fra disse spor. Problemet var særligt alvorligt på stationer med godstrafik, hvor vogne ofte blev rangeret og henstillet uden tilkoblet lokomotiv. Hvis en vogn ikke var tilstrækkeligt sikret, kunne den komme i bevægelse og rulle ind på et spor, hvor der samtidig foregik togtrafik. Afløbssporskifter og afløbssko blev derfor vigtige sikkerhedselementer i stationsanlæggene. På danske stats- og privatbaner fandtes forskellige løsninger afhængigt af stationens størrelse, trafikintensitet og sikringsanlæggets tekniske indretning. Ved stationer med mekaniske sikringsanlæg kunne afløbssporskifter være indarbejdet i den mekaniske aflåsning, mens enklere anlæg kunne være baseret på håndbetjente og låsbare sporskifter. Med moderniseringen af jernbanernes sikringsanlæg blev mange ældre afløbssporskifter ombygget eller fjernet i forbindelse med ændringer af stationssporene. Behovet for den sikkerhedsfunktion, som afløbssporskifter udfører, er imidlertid fortsat til stede, også i moderne jernbaneanlæg.

Afløbssporskiftets sikkerhedsmæssige betydning

Afløbssporskiftet er et eksempel på et grundlæggende princip i jernbanesikkerheden: Et utilsigtet køretøj skal så vidt muligt forhindres i at komme ind i et spor, hvor det kan bringe andre tog i fare. Der er tale om en fysisk sikkerhedsbarriere, som ikke alene er afhængig af, at lokomotivføreren eller rangerpersonalet reagerer korrekt. Selvom en afsporing eller påkørsel af et sporstop kan medføre materielle skader, vil konsekvenserne i mange tilfælde være mindre alvorlige end ved en kollision mellem to tog. Afløbssporskiftets opgave er derfor ikke at garantere en skadefri standsning, men at reducere risikoen for alvorlige jernbaneulykker.

Kort definition til jernbaneordbogen

Afløbssporskifte: Et sporskifte, der anvendes som sikkerhedsanordning til at beskytte en togvej mod utilsigtet indkørsel fra et tilstødende spor. I dækningsstilling leder sporskiftet køretøjer væk fra den beskyttede togvej, eksempelvis til et kort afløbsspor, der kan afsluttes med et sporstop eller en grusvold. Afløbssporskifter har især været anvendt ved stationernes sidespor, godsspor og rangerområder og kan være tilknyttet stationens sikringsanlæg. Beslægtede begreber: Afløbssko, dækningssporskifte, sporspærring, togvej, sikringsanlæg, sporstop og rangervej.