Togvej
Togvej – definition og jernbanefaglig anvendelse
En togvej er den fastlagte og sikrede sporforbindelse, som en togbevægelse kan følge mellem bestemte punkter i et stations- eller sikringsanlæg. Når en togvej indstilles, bringes relevante sporskifter, eventuelle sporspærrer og andre sikkerhedselementer i de stillinger, som kræves for den planlagte bevægelse. Et sikringsanlæg kontrollerer normalt de nødvendige betingelser, før det tilhørende signal kan vise en køretilladende signalgivning. Togveje kan blandt andet være indkørselstogveje, udkørselstogveje og gennemkørselstogveje, afhængigt af stationens udformning og det gældende reglement. Sikringen kan omfatte låsning af sporskifter, beskyttelse mod modstridende bevægelser, kontrol af sporbesættelse og krav om sikkerhedsafstand. De præcise principper afhænger af anlægstypen, og det er væsentligt at skelne mellem en togvej og en rangervej: de kan være underlagt forskellige regler og tekniske betingelser. I ældre mekaniske sikringsanlæg blev togveje etableret ved samspil mellem sporskifte- og signalhåndtag, mens relæanlæg og computerbaserede anlæg automatiserede mere af kontrollen. Begrebet togvej er centralt for forståelsen af stationers sikkerhed, signalernes funktion og samspillet mellem trafikstyring og sporanlæg. En togvej er ikke det samme som en banestrækning eller en offentlig togrute.