AG-drift
AG-drift – Automatisk gennemkørselsdrift på jernbaner
AG-drift er en forkortelse for Automatisk Gennemkørselsdrift og betegner en driftsform i jernbanens sikringsanlæg, hvor indstilling af togveje og signalgivning for gennemkørende tog sker automatisk, når et tog nærmer sig en station. Formålet er at sikre en effektiv og sikker trafikafvikling uden behov for, at stationsbestyreren eller fjernstyringslederen manuelt skal indstille togvejen for hvert enkelt gennemkørende tog. AG-drift anvendes på stationer med sikringsanlæg, der er indrettet til automatisk togvejsindstilling. Når et tog nærmer sig stationen, registreres det af jernbanens togdetekterings- og bloksystem, som sender de nødvendige informationer til sikringsanlægget. Anlægget kontrollerer herefter, om betingelserne for gennemkørsel er opfyldt, herunder om togvejen er fri, sporskifterne står korrekt, og der ikke findes modstridende tog- eller rangerbevægelser. Når de nødvendige sikkerhedsmæssige betingelser er opfyldt, kan sikringsanlægget automatisk fastlægge togvejen og give signal til gennemkørsel. Dermed kan toget normalt passere stationen uden standsning og uden manuel betjening af signaler og sporskifter. AG-drift har haft betydelig betydning for udviklingen af den danske jernbanedrift, især i forbindelse med automatisering af sikringsanlæg, etablering af linjeblok og indførelse af fjernstyring. Driftsformen gjorde det muligt at reducere behovet for lokal betjening af stationerne og bidrog dermed til udviklingen af ubemandede og fjernstyrede stationer.
Funktion og virkemåde
Automatisk gennemkørselsdrift fungerer ved, at et togs tilstedeværelse eller fremkørsel mod en station udløser en automatisk proces i stationens sikringsanlæg. I traditionelle relæbaserede sikringsanlæg kunne denne proces iværksættes ved, at toget besatte et bestemt blokafsnit eller aktiverede stationens formelding. Sikringsanlægget modtog derved information om, at et tog nærmede sig, og kunne påbegynde indstillingen af den forudbestemte gennemkørselstogvej. Den automatiske gennemkørsel kan principielt beskrives i følgende trin:
- 1. Registrering af det fremkommende tog: Når toget kører ind i et bestemt blokafsnit eller aktiverer stationens formelding, registrerer sikringsanlægget, at toget nærmer sig stationen.
- 2. Automatisk togvejsindstilling: Sikringsanlægget iværksætter indstillingen af den gennemkørselstogvej, der er bestemt for det pågældende spor og den pågældende køreretning.
- 3. Kontrol af sikkerhedsbetingelser: Anlægget kontrollerer, at togvejen kan fastlægges. Det omfatter blandt andet kontrol af sporskifternes stilling, sporbesættelse, nødvendige aflåsninger og fravær af fjendtlige togveje.
- 4. Automatisk signalgivning: Når betingelserne er opfyldt, stilles de relevante signaler til den tilladte kørselsindikation. Indkørsels- og udkørselssignalerne indgår i den samlede sikring af gennemkørslen.
- 5. Togets passage: Toget kan passere stationen ad den sikrede gennemkørselstogvej, normalt uden at skulle standse.
- 6. Togvejsopløsning: Efterhånden som toget passerer og forlader de relevante sporafsnit, opløses togvejen automatisk efter sikringsanlæggets bestemmelser. Herefter kan anlægget benyttes til efterfølgende togbevægelser.
Det afgørende princip er, at AG-driften automatiserer de betjeningshandlinger, som ellers skulle foretages manuelt, men uden at tilsidesætte de sikkerhedsmæssige krav til togvejsindstilling og signalgivning. I Banedanmarks SODB Anlægsbestemmelser fra 15. juli 2024 fremgår det, at signalgivningen skal iværksættes tilstrækkeligt tidligt til, at tog med den største tilladte hastighed ikke møder unødigt restriktiv signalgivning, herunder ved forsignaleringen.
Sammenhængen mellem AG-drift og sikringsanlæg
AG-drift er ikke et selvstændigt sikringsanlæg, men en driftsform eller funktion, der indgår i et eksisterende stationssikringsanlæg. Et sikringsanlæg har blandt andet til opgave at forhindre, at to modstridende togveje fastlægges samtidig, eller at et sporskifte omstilles, mens det indgår i en sikret togvej. Når AG-drift er indkoblet, overtager automatikken selve bestillingen af gennemkørselstogvejen, men sikringsanlæggets normale sikkerhedsfunktioner er fortsat aktive. En automatisk bestilling af en togvej betyder derfor ikke nødvendigvis, at toget straks får signal til at køre. Hvis en af de nødvendige betingelser ikke er opfyldt, vil sikringsanlægget undlade at give den pågældende køretilladelse. Dette kan eksempelvis forekomme, hvis et spor er besat, hvis et sporskifte ikke kan bringes i korrekt stilling, eller hvis en anden sikret bevægelse er i konflikt med den ønskede gennemkørsel. AG-drift ændrer således ikke på sikringsanlæggets grundlæggende sikkerhedsprincipper, men gør det muligt at gennemføre den normale signalgivning uden gentagne manuelle betjeningshandlinger.
AG-drift og linjeblok
Automatisk gennemkørselsdrift har en nær sammenhæng med jernbanens linjeblok, som regulerer togfølgen på banestrækningerne mellem stationerne. Linjeblokken opdeler banen i blokafsnit og medvirker til at sikre, at tog ikke gives tilladelse til at benytte samme blokafsnit på en måde, der kan medføre konflikt. Ved AG-drift kan information fra linjeblokken anvendes til at registrere, at et tog nærmer sig stationen. Denne information kan derefter udløse den automatiske togvejsindstilling. Ifølge Banedanmarks anlægsbestemmelser kan AG-drift etableres på stationer på strækninger med automatisk linjeblok eller signalblok. Af sikkerhedsmæssige årsager må AG-drift efter disse bestemmelser ikke etableres på strækninger med manuel linjeblok. AG-driften kan normalt indkobles særskilt for hvert gennemkørselsspor. Det betyder, at en station med flere gennemkørselsspor kan have automatisk signalgivning for ét spor, mens andre spor betjenes på anden måde.
AG-drift på enkeltsporede og dobbeltsporede baner
AG-drift kan anvendes på både enkeltsporede og dobbeltsporede jernbanestrækninger, men de tekniske og sikkerhedsmæssige forudsætninger er forskellige. På en dobbeltsporet strækning, hvor hvert spor normalt anvendes i én bestemt køreretning, kan den automatiske gennemkørsel etableres forholdsvis enkelt. Toget føres ad en forudbestemt gennemkørselstogvej, og anlægget skal kontrollere, at de nødvendige betingelser er opfyldt. I de traditionelle danske anlægsbestemmelser er AG-drift på dobbeltsporede strækninger beskrevet for kørsel ad højre spor. På enkeltsporede strækninger er situationen mere kompliceret, fordi tog i begge retninger benytter samme strækningsspor. Her skal sikringsanlægget også tage hensyn til muligheden for modkørende tog og til stationens funktion som krydsningsstation. Hvis to tog nærmer sig samme station fra hver sin retning, kan en almindelig AG-drift ikke nødvendigvis gennemføre en planlagt togkrydsning automatisk. På visse anlæg vil det tog, der først aktiverer den automatiske formelding, få sin indkørselstogvej fastlagt, mens det modkørende tog må afvente signalgivning. AG-drift må derfor ikke forveksles med automatisk krydsningsdrift, som er udviklet til at håndtere togkrydsninger uden tilsvarende manuel togvejsindstilling.
Forskellen mellem AG-drift, AK-drift og AS-drift
I dansk jernbaneteknik anvendes flere betegnelser for automatiske driftsformer. De har beslægtede funktioner, men forskellige formål.
| Driftsform | Betegnelse | Funktion |
|---|---|---|
| AG-drift | Automatisk gennemkørselsdrift | Indstiller automatisk gennemkørselstogveje, når tog nærmer sig stationen. |
| AK-drift | Automatisk krydsningsdrift | Kan automatisk håndtere indkørsel og efterfølgende udkørsel for tog, der skal krydse hinanden på en station. |
| AS-drift | Automatisk stationsdrift | Lader fjernstyringssystemet foretage automatisk signalgivning efter blandt andet en indkodet køreplan eller sporbenyttelse. |
| MC-drift | Manuel centraldrift | Togveje og signaler betjenes manuelt fra en fjernstyringscentral. |
AG-drift adskiller sig navnlig fra AS-drift ved, at AG-driften normalt reagerer på, at et tog nærmer sig stationen, og stiller en forudbestemt gennemkørselstogvej. AS-drift kan derimod anvende oplysninger om køreplan og sporbenyttelse til at vælge og indstille forskellige togveje. AG-drift er dermed primært en automatisk funktion til gennemkørsel, mens AS-drift kan indgå i en mere omfattende automatisk trafikafvikling. I DSB's sikkerhedsreglement er AG-drift og AK-drift beskrevet som automatiske hjælpedriftsformer, der blandt andet kan anvendes i forbindelse med manuel centraldrift.
Historisk udvikling af AG-drift i Danmark
Udviklingen af AG-drift hænger tæt sammen med jernbanernes gradvise overgang fra lokal stationsbetjening til centraliseret og automatiseret trafikstyring. I jernbanernes første mange årtier krævede gennemkørsel af en station normalt aktiv medvirken fra stationspersonalet. Stationsbestyreren skulle sørge for, at den nødvendige togvej var indstillet, at sporskifterne stod korrekt, og at de foreskrevne sikkerhedsprocedurer var gennemført. På stationer med mekaniske sikringsanlæg blev sporskifter og signaler i betydeligt omfang betjent ved hjælp af håndtag, mekaniske forbindelser og trådtræk. Selv når et tog blot skulle passere ad stationens hovedspor, var det nødvendigt at sikre togvejen gennem de foreskrevne betjeningshandlinger. Med udbredelsen af elektriske og senere relæbaserede sikringsanlæg i det 20. århundrede blev det muligt at automatisere en række af disse funktioner. Samtidig blev linjeblok og fjernstyring indført på stadig flere danske jernbanestrækninger. Herved kunne oplysninger om togenes placering og bevægelser anvendes direkte i styringen af stationernes signalanlæg. AG-drift blev et vigtigt element i denne udvikling, fordi en station kunne indstille gennemkørselstogveje uden en stedlig stationsbestyrers direkte medvirken.
AG-drift i relæbaserede sikringsanlæg
På danske stationer med relæbaserede sikringsanlæg kunne AG-drift udføres gennem elektriske relækredsløb, der reagerede på bestemte betingelser i sporanlægget og linjeblokken. Anlæggene kunne være indrettet således, at togets fremkørsel udløste en automatisk bestilling af gennemkørselstogvejen. Herefter blev de sædvanlige sikkerhedsbetingelser kontrolleret gennem sikringsanlæggets relæafhængigheder. En del af udviklingen fandt sted i forbindelse med DSB's standardiserede sikringsanlæg fra 1960'erne og 1970'erne. Banedanmarks anlægsbestemmelser omtaler blandt andet AG-drift i sikringsanlæg type DSB 1969, hvor automatikken kunne skelne mellem forskellige togvejstyper på grundlag af formeldingen fra den tilstødende strækning. Det viser, at AG-drift ikke blot var en simpel automatisk aktivering af et signal, men kunne indgå i mere avancerede sikringsmæssige sammenhænge.
AG-drift og ubemandede stationer
En af de væsentligste driftsøkonomiske fordele ved AG-drift var muligheden for at reducere behovet for lokal stationsbetjening. Tidligere skulle mange stationer være bemandede, selv om en stor del af togtrafikken blot passerede stationen uden standsning. Når stationerne fik moderne sikringsanlæg, automatisk linjeblok og mulighed for fjernstyring, blev det teknisk muligt at gennemføre en stor del af den normale trafikafvikling uden personale på selve stationen. AG-drift kunne i denne forbindelse overtage den rutinemæssige indstilling af gennemkørselstogveje, mens mere komplicerede situationer fortsat kunne kræve manuel betjening. Det var med til at skabe grundlaget for den gradvise centralisering af stationsbetjeningen, som prægede en stor del af det danske jernbanenet i anden halvdel af det 20. århundrede. Banedanmarks anlægsbestemmelser fremhæver netop den betjeningsmæssige lettelse og muligheden for ubemandet stationsdrift som formål med automatiske signalgivningsformer.
Et historisk eksempel fra danske jernbaner
Et dokumenteret dansk eksempel på AG-drift på enkeltsporede strækninger findes på banen mellem Roskilde, Køge og Næstved. Ifølge Banedanmarks anlægsbestemmelser havde strækningen tidligere en ordning med AG-drift i forbindelse med etablering af linjeblok og fjernstyring. Den oprindelige ordning var knyttet til muligheden for ubemandet betjening af stationerne, men blev senere ændret til en funktion, der supplerede den manuelle fjernstyring. Dette er et eksempel på, hvordan AG-drift kunne anvendes til at effektivisere trafikken på enkeltsporede regionalbaner, hvor det ellers ville være nødvendigt med gentagen manuel togvejsindstilling. Banedanmarks anlægsbestemmelser fra 2024 omtaler denne tidligere anvendelse og angiver, at strækningen siden er overgået til ETCS.
Begrænsninger og sikkerhedsmæssige forhold
Selvom AG-drift automatiserer en væsentlig del af trafikafviklingen, er der situationer, hvor funktionen ikke kan eller bør anvendes. AG-drift er først og fremmest beregnet til gennemkørsel ad bestemte togveje. Hvis et tog skal anvende et andet spor, foretage en krydsning eller udføre en særlig manøvre, kan manuel betjening eller en anden automatisk driftsform være nødvendig. Det samme gælder, hvis der opstår fejl i sporskifter, togdetektering, signaler eller andre dele af sikringsanlægget. Hvis de nødvendige sikkerhedsbetingelser ikke kan opfyldes, vil sikringsanlægget ikke give signal til den pågældende gennemkørsel, uanset at AG-driften er indkoblet. En væsentlig sikkerhedsmæssig egenskab ved AG-drift er således, at automatikken ikke erstatter den sikkerhedsmæssige kontrol. Den automatiserer bestillingen af en togvej, mens sikringsanlæggets øvrige funktioner fortsat skal sikre, at togvejen kan anvendes forsvarligt.
AG-drift i forhold til moderne signalteknologi
AG-drift er især et begreb, der forbindes med de traditionelle danske sikringsanlæg og deres automatiske driftsformer. I moderne elektroniske sikringsanlæg og trafikstyringssystemer kan tilsvarende funktioner være integreret i en mere omfattende automatisering, hvor togveje indstilles ud fra togposition, trafikplan, rutevalg og andre driftsmæssige oplysninger. Ved indførelsen af ERTMS og ETCS ændres den tekniske opbygning af jernbanens signal- og togkontrolsystemer væsentligt. Funktionen med automatisk at tildele og sikre togveje består dog som et grundlæggende behov, selv om den konkrete teknologi og terminologi er anderledes. AG-drift er derfor både et jernbanehistorisk begreb og en vigtig del af forståelsen af udviklingen fra manuel stationsbetjening til automatiseret togtrafikstyring.
Kort definition til jernbaneordbogen
AG-drift (Automatisk gennemkørselsdrift): En automatisk driftsform i jernbanens sikringsanlæg, hvor gennemkørselstogveje indstilles, og signalgivning iværksættes automatisk, når et tog nærmer sig en station. Funktionen aktiveres typisk gennem togets registrering i linjeblokken eller ved en formelding til stationen. Sikringsanlægget kontrollerer, at de nødvendige sikkerhedsbetingelser er opfyldt, inden der gives signal til gennemkørsel. AG-drift anvendes til at forenkle trafikafviklingen og reducere behovet for manuel signalbetjening. Driftsformen har især haft betydning ved fjernstyrede og ubemandede stationer med automatiske eller relæbaserede sikringsanlæg. Beslægtede begreber: AK-drift, AS-drift, MC-drift, fjernstyring, sikringsanlæg, linjeblok, togvej, gennemkørselstogvej, formelding, sporisolation og automatisk signalgivning.
Kilder og dokumentation
Beskrivelsen er navnlig baseret på følgende tekniske og sikkerhedsmæssige kilder: Banedanmark – SODB Anlægsbestemmelser, 15. juli 2024. Særligt afsnit 8.1, side 187, om automatisk gennemkørselsdrift. Sikkerhedsreglementet (SR), udgave 2025. § 2 om driftsformer og automatiske hjælpedriftsformer. Lokaltog – Sikkerhedsinstrukser, Region S, 2023. Instruks 12 om automatiske driftsformer, herunder AG-drift og AK-drift. Privatbanernes sikkerhedsinstrukser, 2002. Indeholder beskrivelser af AG-drift i sikringsanlæg type E 80. Materialet dokumenterer især de tekniske principper og anvendelsen i bestemte anlæg. Det fastslår ikke et præcist årstal for AG-driftens første indførelse i Danmark, og derfor er der ikke angivet et sådant årstal i den historiske gennemgang.
