Stationsbygning
Stationsbygning – definition og betydning
Stationsbygning er et jernbanefagligt udtryk. Den bygning på en station, hvor jernbanens passager- og driftsfunktioner helt eller delvist har været samlet. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.
Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse
Typiske funktioner kunne være ventesal, billetsalg, kontor, ekspedition, personalerum og i nogle tilfælde tjenestebolig.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Danske stationsbygninger afspejler forskellige arkitektoniske perioder og kan fortælle om byudvikling og banens betydning i lokalområdet.
Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber
En stationsbygning kan bestå, selv om stationens togtrafik eller bemanding er ophørt.
Dokumentation, registrering og fortolkning
Ved undersøgelse af et dansk stationsanlæg er det nyttigt at sammenholde samtidige sporplaner og bygningstegninger med fotografier, køreplaner og stationsfortegnelser. Det kan vise, om funktionen lå i hovedbygningen, ved en særskilt perron eller i en senere tilbygning. Betydningen af samme betegnelse kan ændres, når bemanding, billetsalg og adgangsforhold ændres.
Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold
For passageranlæg skal man desuden skelne mellem et historisk anlægs oprindelige indretning og de krav, som gælder ved nyere anlæg eller ombygninger. Perronens forhold til sporet, passageveje og tilgængelighed er tekniske emner, som ikke bør beskrives med én historisk standard for alle perioder.