Jernbanetunnel

Jernbanetunnel – definition og betydning

Jernbanetunnel er et jernbanefagligt udtryk. En tunnel, gennem hvilken togene føres under jord, vand eller hindringer i terrænet. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.

Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse

Tunnelen skal opfylde krav til fritrumsprofil, dræn, ventilation, vedligeholdelse, kommunikation og sikker evakuering.

Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng

Jernbanetunneler er anvendt til at føre baner gennem bakker og under tætbebyggede eller vanddækkede områder.

Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber

En jernbanetunnel er beregnet til tog og adskiller sig fra passagertunneler på stationsområder.

Dokumentation, registrering og fortolkning

Et jernbaneanlægs geometri og bæreevne er resultatet af samspillet mellem sporbunden, jordkonstruktionen og de belastninger, som togene fører gennem sporet. Ved dokumentation bør man skelne mellem selve anlæggets oprindelige udførelse og de senere forstærkninger, som øgede hastigheder, aksellaster eller ændrede sikkerhedskrav kan have medført.

Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold

Historiske tegninger, broprotokoller, vedligeholdelsesjournaler og landmålingsdata kan belyse dimensioner og ombygninger. En generel ordbogsforklaring er ikke en beregningsanvisning; konkrete tekniske krav skal altid findes i de relevante normer og i dokumentationen for det pågældende anlæg.