Personvogn

Personvogn – definition og betydning

Personvogn er et jernbanefagligt udtryk. En trukken jernbanevogn, der er indrettet til at befordre rejsende og typisk indgår i et persontog. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.

Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse

Vognen har passagerindretning, døre, bremser og sikkerhedsudstyr, men behøver ikke egen fremdriftsmotor.

Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng

Personvogne udviklede sig fra korte kupévogne med adgang fra siden til moderne vogne med gennemgang, komfortudstyr og fælles adgangsrum.

Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber

Personvogn er en bred kategori og adskiller sig fra motorvogn, som har egen trækkraft.

Dokumentation, registrering og fortolkning

Historiske vognfortegnelser og litraoversigter kan vise, hvilke vogntyper et jernbaneselskab faktisk rådede over, og hvordan indretningen ændrede sig. Samme funktion kan være udført med mange forskellige vogne, og en betegnelse i en ældre driftsfortegnelse kan derfor ikke uden videre oversættes til et bestemt moderne litra.

Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold

Jernbanevogne er teknisk sammensat af vognkasse, løbeværk, koblinger, bremser og eventuelt specialudstyr til last eller passagerer. Deres tilladte belastning og brug er afhængig af konstruktionsdata, vedligeholdelsestilstand og det til enhver tid gældende regelgrundlag.