Midtergangsvogn
Midtergangsvogn – definition og betydning
Midtergangsvogn er et jernbanefagligt udtryk. En personvogn, hvor passagererne bevæger sig langs en midtergang mellem sæderækker eller åbne siddeområder. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.
Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse
Midtergangen gør det let at fordele passagerer og nå døre og toiletter fra et samlet opholdsrum.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Åbne midtergangsindretninger blev udbredt ved ændrede krav til kapacitet, drift og hurtig udveksling af passagerer.
Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber
Midtergangsvogn er et indretningsprincip og ikke en særlig trækkraft- eller bremsetype.
Dokumentation, registrering og fortolkning
Historiske vognfortegnelser og litraoversigter kan vise, hvilke vogntyper et jernbaneselskab faktisk rådede over, og hvordan indretningen ændrede sig. Samme funktion kan være udført med mange forskellige vogne, og en betegnelse i en ældre driftsfortegnelse kan derfor ikke uden videre oversættes til et bestemt moderne litra.
Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold
Jernbanevogne er teknisk sammensat af vognkasse, løbeværk, koblinger, bremser og eventuelt specialudstyr til last eller passagerer. Deres tilladte belastning og brug er afhængig af konstruktionsdata, vedligeholdelsestilstand og det til enhver tid gældende regelgrundlag.