Sidegangsvogn
Sidegangsvogn – definition og betydning
Sidegangsvogn er et jernbanefagligt udtryk. En personvogn med en langsgående passage ved siden af en række kupéer. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.
Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse
Sidegangen skaber indvendig forbindelse mellem kupéer, vestibuler og eventuelt nabovogne.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Sidegangsvogne var vigtige i længere persontog, fordi passagerer og togpersonale kunne færdes gennem vognen uden at bruge yderdøre.
Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber
En sidegangsvogn kan være en kupévogn, men adskiller sig fra den ældre type med isolerede kupéer og direkte adgang udefra.
Dokumentation, registrering og fortolkning
Historiske vognfortegnelser og litraoversigter kan vise, hvilke vogntyper et jernbaneselskab faktisk rådede over, og hvordan indretningen ændrede sig. Samme funktion kan være udført med mange forskellige vogne, og en betegnelse i en ældre driftsfortegnelse kan derfor ikke uden videre oversættes til et bestemt moderne litra.
Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold
Jernbanevogne er teknisk sammensat af vognkasse, løbeværk, koblinger, bremser og eventuelt specialudstyr til last eller passagerer. Deres tilladte belastning og brug er afhængig af konstruktionsdata, vedligeholdelsestilstand og det til enhver tid gældende regelgrundlag.