Fladvogn

Fladvogn – definition og betydning

Fladvogn er et jernbanefagligt udtryk. En godsvogn med overvejende plant lad uden fulde sidevægge og tag. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.

Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse

Ladet kan have surringspunkter, stivere, særlige påbygninger eller støtteanordninger til forskellige laster.

Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng

Fladvogne har historisk været anvendt til tømmer, maskiner, køretøjer og andet stort gods, som kan sikres direkte på ladet.

Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber

Fladvogn er en grundtype og adskiller sig fra en særlig lommevogn til sættevogne.

Dokumentation, registrering og fortolkning

Historiske vognfortegnelser og litraoversigter kan vise, hvilke vogntyper et jernbaneselskab faktisk rådede over, og hvordan indretningen ændrede sig. Samme funktion kan være udført med mange forskellige vogne, og en betegnelse i en ældre driftsfortegnelse kan derfor ikke uden videre oversættes til et bestemt moderne litra.

Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold

Jernbanevogne er teknisk sammensat af vognkasse, løbeværk, koblinger, bremser og eventuelt specialudstyr til last eller passagerer. Deres tilladte belastning og brug er afhængig af konstruktionsdata, vedligeholdelsestilstand og det til enhver tid gældende regelgrundlag.