Tankvogn
Tankvogn – definition og betydning
Tankvogn er et jernbanefagligt udtryk. En jernbanevogn med en eller flere beholdere til transport af flydende eller gasformige stoffer. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.
Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse
Tankens materiale, ventiler, trykforhold og mærkning afhænger af indholdets egenskaber og de gældende transportregler.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Tankvogne fik betydning i takt med industriens behov for større transporter af blandt andet brændstoffer og kemikalier.
Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber
En tankvogn er ikke automatisk en vogn med farligt gods; klassificeringen afhænger af den konkrete ladning.
Dokumentation, registrering og fortolkning
Historiske vognfortegnelser og litraoversigter kan vise, hvilke vogntyper et jernbaneselskab faktisk rådede over, og hvordan indretningen ændrede sig. Samme funktion kan være udført med mange forskellige vogne, og en betegnelse i en ældre driftsfortegnelse kan derfor ikke uden videre oversættes til et bestemt moderne litra.
Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold
Jernbanevogne er teknisk sammensat af vognkasse, løbeværk, koblinger, bremser og eventuelt specialudstyr til last eller passagerer. Deres tilladte belastning og brug er afhængig af konstruktionsdata, vedligeholdelsestilstand og det til enhver tid gældende regelgrundlag.