Selvtømmervogn
Selvtømmervogn – definition og betydning
Selvtømmervogn er et jernbanefagligt udtryk. En godsvogn, hvis lad eller beholder er konstrueret til at kunne tømmes gennem lemme, tragte eller andre kontrollerede udløb. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.
Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse
Tyngdekraften bruges ofte til udtømning, og vognens indretning kan være tilpasset kul, malm, ballast eller andre løse materialer.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Selvtømmervogne effektiviserede håndteringen af store mængder bulkvarer og fik betydning på industribaner og større godsanlæg.
Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber
Selvtømmervogn betegner aflæsningsmåden og er ikke det samme som en tipvogn, hvor hele vognkassen tipper.
Dokumentation, registrering og fortolkning
Historiske vognfortegnelser og litraoversigter kan vise, hvilke vogntyper et jernbaneselskab faktisk rådede over, og hvordan indretningen ændrede sig. Samme funktion kan være udført med mange forskellige vogne, og en betegnelse i en ældre driftsfortegnelse kan derfor ikke uden videre oversættes til et bestemt moderne litra.
Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold
Jernbanevogne er teknisk sammensat af vognkasse, løbeværk, koblinger, bremser og eventuelt specialudstyr til last eller passagerer. Deres tilladte belastning og brug er afhængig af konstruktionsdata, vedligeholdelsestilstand og det til enhver tid gældende regelgrundlag.