Kranvogn

Kranvogn – definition og betydning

Kranvogn er et jernbanefagligt udtryk. En skinnekørende vogn, der er udstyret med en kran til løft af materiel, gods eller baneanlægsdele. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.

Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse

Kranens løfteevne afhænger af støttepunkter, udlæg, vognens konstruktion og eventuelle modvægte.

Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng

Kranvogne blev anvendt til sporarbejde, bjærgning og tunge løft på stationer, værksteder og ulykkessteder.

Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber

En kranvogn kan være et specialkøretøj og skal ikke sidestilles med en almindelig godsvogn, som blot transporterer en løs kran.

Dokumentation, registrering og fortolkning

Historiske vognfortegnelser og litraoversigter kan vise, hvilke vogntyper et jernbaneselskab faktisk rådede over, og hvordan indretningen ændrede sig. Samme funktion kan være udført med mange forskellige vogne, og en betegnelse i en ældre driftsfortegnelse kan derfor ikke uden videre oversættes til et bestemt moderne litra.

Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold

Jernbanevogne er teknisk sammensat af vognkasse, løbeværk, koblinger, bremser og eventuelt specialudstyr til last eller passagerer. Deres tilladte belastning og brug er afhængig af konstruktionsdata, vedligeholdelsestilstand og det til enhver tid gældende regelgrundlag.