Sikringsafbryder
Sikringsafbryder – definition og betydning
Sikringsafbryder er et jernbanefagligt udtryk. En elektrisk beskyttelsesenhed, som kan afbryde et kredsløb ved overbelastning eller fejl, afhængigt af konstruktionen. Betegnelsen skal forstås i den konkrete sammenhæng, hvor udstyret, bygningen, køretøjet eller driftsfunktionen indgår.
Konstruktion, funktion og praktisk anvendelse
Afbrudte kredsløb skal håndteres efter anlæggets forskrifter, så beskyttelsen ikke sættes ud af funktion.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
I ældre jernbanemateriel anvendtes ofte smeltesikringer og elektromekanisk udstyr, mens nyere køretøjer også benytter elektronisk overvåget beskyttelse.
Afgrænsning mod beslægtede jernbanebegreber
Sikringsafbryder er en samlebetegnelse og må ved teknisk beskrivelse identificeres efter den konkrete komponenttype.
Dokumentation, registrering og fortolkning
Elektrisk jernbanetraktion består af forsyning, strømoptag, omformning, regulering, motorer og beskyttelsesfunktioner, som virker sammen. Den enkelte komponent skal derfor forstås i sammenhæng med køretøjets samlede energiflow. En løsning, som findes på én materielserie, kan ikke uden videre overføres til en anden.
Tekniske og sikkerhedsmæssige forhold
Tekniske beskrivelser af elektriske anlæg bør være præcise omkring forskellen mellem vekselstrøm, jævnstrøm, isolation og beskyttelsesforbindelser. De konkrete spændingsniveauer, udløsningstærskler og betjeningsregler skal hentes fra den rette materiel- og anlægsdokumentation; de kan ikke fastlægges alene ud fra komponentens navn.