Elektromekanisk sikringsanlæg
Definition og jernbanefaglig betydning
Et elektromekanisk sikringsanlæg kombinerer mekanisk betjening og aflåsning med elektriske kontrol- eller frigivelseskredse. Funktion og virkemåde: Operatøren kan fortsat betjene håndtag i et apparat, men elektriske signaler kan eksempelvis kontrollere sporbesættelse, muliggøre fjernliggende afhængigheder eller påvirke frigivelsen af håndtag.
Teknisk og historisk sammenhæng
Overgangsformen gjorde det muligt at udvide ældre betjeningsprincipper med elektricitet uden nødvendigvis at udskifte alle sporskifter og signaler på én gang. Ved vurdering af ældre sikringsanlæg er det afgørende at kende den konkrete anlægstype og dens samtidige reglement. Den samme betegnelse kan dække forskellige udformninger på statsbaner og privatbaner, og et signal eller en afhængighed kan have ændret funktion efter ombygning. Derfor må ældre anlægsplaner, betjeningsvejledninger og stationsinstrukser læses i sammenhæng.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Det bør skelnes fra et rent relæbaseret sikringsanlæg, hvor selve togvejslogikken hovedsagelig er elektrisk udført. Et sikringsteknisk begreb bør altid forbindes med spørgsmålet om, hvilken fare funktionen skal forhindre. Det kan være konflikt mellem togveje, forkert sporskiftestilling eller betjening uden nødvendige forudsætninger. Teknisk låsning og personalets driftsregler supplerer hinanden, men ingen af delene kan uden videre erstatte den anden. Inden for sikringsanlæg og signalteknik er Elektromekanisk sikringsanlæg dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af sikringsanlæg, signalteknik, jernbanesikkerhed, togdrift. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.