Trådtræk
Definition og jernbanefaglig betydning
Et trådtræk er en mekanisk kraftoverførsel med strammet wire eller ståltråd, som har været anvendt til signaler og sporskifter. Funktion og virkemåde: Tråden ledes langs sporet over skiver og ophæng, så bevægelsen kan overføres gennem sving og over en vis afstand. Regulering af spænding er vigtig for pålidelig betjening.
Teknisk og historisk sammenhæng
Trådtræk indgik i mange klassiske sikringsanlæg og kan genkendes på rækker af ruller, føringer og kompensationsanordninger ved stationer. Ved vurdering af ældre sikringsanlæg er det afgørende at kende den konkrete anlægstype og dens samtidige reglement. Den samme betegnelse kan dække forskellige udformninger på statsbaner og privatbaner, og et signal eller en afhængighed kan have ændret funktion efter ombygning. Derfor må ældre anlægsplaner, betjeningsvejledninger og stationsinstrukser læses i sammenhæng.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Ordet betegner overføringsprincippet, ikke de sikkerhedsmæssige afhængigheder, som centralapparatet sørger for. Et sikringsteknisk begreb bør altid forbindes med spørgsmålet om, hvilken fare funktionen skal forhindre. Det kan være konflikt mellem togveje, forkert sporskiftestilling eller betjening uden nødvendige forudsætninger. Teknisk låsning og personalets driftsregler supplerer hinanden, men ingen af delene kan uden videre erstatte den anden. Inden for sikringsanlæg og signalteknik er Trådtræk dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af sikringsanlæg, signalteknik, jernbanesikkerhed, togdrift. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.