Sporskiftetræk
Definition og jernbanefaglig betydning
Et sporskiftetræk er en mekanisk betjeningsforbindelse fra et håndtag eller centralapparat til et sporskiftes omlægningsmekanisme. Funktion og virkemåde: Kraften overføres gennem stænger, trækstænger eller wire til tungeanordningen. Kontrol af korrekt endestilling og aflåsning er afgørende for kørselsvejen.
Teknisk og historisk sammenhæng
Før elektriske sporskiftedrev blev almindelige, kunne større stationer fjernbetjene talrige sporskifter ad mekanisk vej fra én eller flere poster. Ved vurdering af ældre sikringsanlæg er det afgørende at kende den konkrete anlægstype og dens samtidige reglement. Den samme betegnelse kan dække forskellige udformninger på statsbaner og privatbaner, og et signal eller en afhængighed kan have ændret funktion efter ombygning. Derfor må ældre anlægsplaner, betjeningsvejledninger og stationsinstrukser læses i sammenhæng.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Det bør skelnes fra sporskiftedrevet, som kan være elektrisk eller hydraulisk, og fra selve sporskiftets bevægelige tunge. Et sikringsteknisk begreb bør altid forbindes med spørgsmålet om, hvilken fare funktionen skal forhindre. Det kan være konflikt mellem togveje, forkert sporskiftestilling eller betjening uden nødvendige forudsætninger. Teknisk låsning og personalets driftsregler supplerer hinanden, men ingen af delene kan uden videre erstatte den anden. Inden for sikringsanlæg og signalteknik er Sporskiftetræk dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af sikringsanlæg, signalteknik, jernbanesikkerhed, togdrift. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.