Signalrelæ
Definition og jernbanefaglig betydning
Et signalrelæ er et relæ, der indgår i de elektriske afhængigheder og kontrolkredsløb for jernbanesignaler. Funktion og virkemåde: Relæets kontakter anvendes til at repræsentere eller videreføre en tilstand, eksempelvis betingelser for et signalaspekt. Sikkerhedsrelæer er udformet og anvendt under særlige krav til fejladfærd.
Teknisk og historisk sammenhæng
Relæteknik muliggjorde komplekse, elektriske sikringsanlæg med mindre behov for mekaniske forbindelser mellem apparat og feltudstyr. Ved vurdering af ældre sikringsanlæg er det afgørende at kende den konkrete anlægstype og dens samtidige reglement. Den samme betegnelse kan dække forskellige udformninger på statsbaner og privatbaner, og et signal eller en afhængighed kan have ændret funktion efter ombygning. Derfor må ældre anlægsplaner, betjeningsvejledninger og stationsinstrukser læses i sammenhæng.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Et almindeligt industrirelæ kan ikke uden videre anvendes som signalrelæ i en sikkerhedskritisk kreds. Et sikringsteknisk begreb bør altid forbindes med spørgsmålet om, hvilken fare funktionen skal forhindre. Det kan være konflikt mellem togveje, forkert sporskiftestilling eller betjening uden nødvendige forudsætninger. Teknisk låsning og personalets driftsregler supplerer hinanden, men ingen af delene kan uden videre erstatte den anden. Inden for sikringsanlæg og signalteknik er Signalrelæ dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af sikringsanlæg, signalteknik, jernbanesikkerhed, togdrift. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.