Signalplan
Definition og jernbanefaglig betydning
En signalplan er en teknisk tegning eller et dokument, der viser placeringen og betegnelsen af signaler på en station eller banestrækning. Funktion og virkemåde: Planen anvendes ved projektering, kontrol, drift og vedligeholdelse og skal ses i sammenhæng med sporplan, afhængigheder og regler for signalgivning. Udførelsen kan være både grafisk og digital.
Teknisk og historisk sammenhæng
Ældre signalplaner er væsentlige historiske kilder, fordi de dokumenterer et bestemt anlægs opbygning på et bestemt tidspunkt. Ved vurdering af ældre sikringsanlæg er det afgørende at kende den konkrete anlægstype og dens samtidige reglement. Den samme betegnelse kan dække forskellige udformninger på statsbaner og privatbaner, og et signal eller en afhængighed kan have ændret funktion efter ombygning. Derfor må ældre anlægsplaner, betjeningsvejledninger og stationsinstrukser læses i sammenhæng.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
En signalplan viser ikke nødvendigvis alle elektriske forbindelser eller hele sikringsanlæggets funktionslogik. Et sikringsteknisk begreb bør altid forbindes med spørgsmålet om, hvilken fare funktionen skal forhindre. Det kan være konflikt mellem togveje, forkert sporskiftestilling eller betjening uden nødvendige forudsætninger. Teknisk låsning og personalets driftsregler supplerer hinanden, men ingen af delene kan uden videre erstatte den anden. Inden for sikringsanlæg og signalteknik er Signalplan dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af sikringsanlæg, signalteknik, jernbanesikkerhed, togdrift. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.