Rejseklasse
Definition og jernbanefaglig betydning
Rejseklasse er en klassifikation af passagerindretning og service på jernbanen, som kan være knyttet til forskellige takster og rejsevilkår. Funktion og virkemåde: Forskelle kan omfatte siddepladsernes indretning, antal pladser, komfort og eventuelle tillæg. Klasserne kan være angivet på vogne, billetter og i køreplaner.
Teknisk og historisk sammenhæng
De europæiske jernbaner har historisk anvendt flere klasser; klassesystemerne er siden blevet forenklet og ændret på forskellige tidspunkter. Jernbanestationernes indretning og arbejdsdeling afspejler den tid, de blev anlagt og senere moderniseret. Billet- og rejsegodsforhold, personale, adgang til perroner og information til passagererne kunne være meget forskellige mellem en mindre privatbanestation og en stor statsbanegård. Derfor bør en historisk beskrivelse knyttes til den aktuelle stations og jernbaneforvaltnings bestemmelser.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Rejseklasse må ikke forveksles med togart, vognlitra eller den tekniske klassifikation af et jernbanekøretøj. Som historisk dokumentation kan stationstegninger, takstbøger, personalereglementer, billetter og samtidige fotografier supplere hinanden. Fotografier viser, hvad der fysisk var til stede, mens reglementer fortæller om det tilsigtede brug. Det er især vigtigt at skelne mellem dokumenteret praksis og generelle muligheder. Inden for stationer og passagerbetjening er Rejseklasse dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af jernbanestation, passagerbetjening, jernbanehistorie, stationer. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.