Drænledning
Definition og jernbanefaglig betydning
En drænledning er et rør eller en ledning, der opsamler og leder vand væk fra jernbanens underlag og tilstødende jordlag. Funktion og virkemåde: Ledningen kan have perforeringer og være omgivet af filtermateriale, så vand kan strømme til, mens fine partikler holdes tilbage. Fald og udløbsforhold skal være tilstrækkelige.
Teknisk og historisk sammenhæng
Drænledninger blev i stigende grad anvendt i komplekse stationsområder og ved steder, hvor åbne grøfter ikke gav plads eller tilstrækkelig virkning. Sporets bæreevne afhænger ikke alene af skinner og sveller, men også af underliggende jord, vandforhold og samspillet mellem konstruktionens lag. Et svigt i ét lag kan give sætninger, skæve belastninger og hurtigere slitage i andre dele. Ved historisk analyse af sporarbejder må det derfor undersøges, om opgaven angik almindelig vedligeholdelse, oprensning eller egentlig fornyelse.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
En drænledning er beregnet på at bortlede vand fra jorden og skal skelnes fra en tæt ledning til transport af allerede opsamlet vand. Moderne normer giver systematiske krav til materialeegenskaber og kontrol, men kan ikke uden videre bruges som beskrivelse af ældre baners oprindelige udførelse. Jordbund, lokale råstoffer, banens aksellast og senere fornyelser har haft stor betydning for, hvordan sporet faktisk blev bygget og ændret. Inden for sporafvanding og sporkonstruktion er Drænledning dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af jernbanespor, sporbygning, vedligeholdelse, jernbaneinfrastruktur. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.