Fjederklemme
Definition og jernbanefaglig betydning
En fjederklemme er en elastisk skinnebefæstelse, der holder skinnen fast mod svellen eller underlagskonstruktionen med en kontrolleret klemkraft. Funktion og virkemåde: Klemmen skal sikre tilstrækkelig fastholdelse, samtidig med at sporets bevægelser og belastninger kan optages. Konstruktionen indgår sammen med isolatorer og mellemlæg.
Teknisk og historisk sammenhæng
Elastiske befæstelser fik stor udbredelse i nyere sporbygning og har delvis afløst ældre løsninger med spiger eller mere stive skruer. Sporets bæreevne afhænger ikke alene af skinner og sveller, men også af underliggende jord, vandforhold og samspillet mellem konstruktionens lag. Et svigt i ét lag kan give sætninger, skæve belastninger og hurtigere slitage i andre dele. Ved historisk analyse af sporarbejder må det derfor undersøges, om opgaven angik almindelig vedligeholdelse, oprensning eller egentlig fornyelse.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Fjederklemme er en enkelt komponent og må vurderes som del af et samlet godkendt befæstelsessystem. Moderne normer giver systematiske krav til materialeegenskaber og kontrol, men kan ikke uden videre bruges som beskrivelse af ældre baners oprindelige udførelse. Jordbund, lokale råstoffer, banens aksellast og senere fornyelser har haft stor betydning for, hvordan sporet faktisk blev bygget og ændret. Inden for sporafvanding og sporkonstruktion er Fjederklemme dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af jernbanespor, sporbygning, vedligeholdelse, jernbaneinfrastruktur. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.