Skinnelask
Definition og jernbanefaglig betydning
En skinnelask er en stålplade ved siden af skinnekroppen, der indgår i en boltet sammenføjning af to skinneender. Funktion og virkemåde: I et traditionelt skinnestød anvendes normalt lasker på begge sider af skinnekroppen, fastholdt med bolte. Forbindelsen skal overføre belastninger og holde enderne korrekt i forhold til hinanden.
Teknisk og historisk sammenhæng
Laskesamlede skinnestød var dominerende i klassiske jernbanespor og findes fortsat i forskellige særlige anlæg og ved vedligeholdelsesarbejder. Sporets bæreevne afhænger ikke alene af skinner og sveller, men også af underliggende jord, vandforhold og samspillet mellem konstruktionens lag. Et svigt i ét lag kan give sætninger, skæve belastninger og hurtigere slitage i andre dele. Ved historisk analyse af sporarbejder må det derfor undersøges, om opgaven angik almindelig vedligeholdelse, oprensning eller egentlig fornyelse.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
En skinnelask er en mekanisk samlingsdel og ikke det samme som en skinnebefæstelse til en svelle eller en svejst skinneforbindelse. Moderne normer giver systematiske krav til materialeegenskaber og kontrol, men kan ikke uden videre bruges som beskrivelse af ældre baners oprindelige udførelse. Jordbund, lokale råstoffer, banens aksellast og senere fornyelser har haft stor betydning for, hvordan sporet faktisk blev bygget og ændret. Inden for sporafvanding og sporkonstruktion er Skinnelask dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af jernbanespor, sporbygning, vedligeholdelse, jernbaneinfrastruktur. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.