Køretrådshøjde
Definition og jernbanefaglig betydning
Køretrådshøjde betegner den lodrette placering af kontakttråden over et referencepunkt ved sporet, normalt knyttet til skinneoverkant. Funktion og virkemåde: Højden skal være forenelig med strømaftagerens arbejdsområde, fritrumsforholdene og de krav, der gælder for anlægget. Ændringer kan være nødvendige ved broer og tunneler.
Teknisk og historisk sammenhæng
Køretrådshøjden blev en grundlæggende projekteringsparameter, da flere danske baner blev elektrificeret og skulle kunne betjene forskellige materieltyper. Elektrificerede jernbaner er et samspil mellem strømforsyning, køreledningsgeometri, strømaftagere, beskyttelse og trafikafvikling. Selv mindre mekaniske eller elektriske ændringer kan påvirke andre dele af systemet. Derfor vurderes komponenter efter den relevante anlægstype og efter krav til både materiel og infrastruktur.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Køretrådshøjde er ikke identisk med mastens højde eller hele køreledningssystemets ophængningshøjde. Historisk er overledningsanlæg udviklet fra forholdsvis enkle lokale løsninger til mere omfattende og standardiserede systemer. En teknisk beskrivelse bør skelne mellem de danske anvendelser af forskellige forsyningssystemer og undgå at fremstille én komponentudformning som universel for alle elektrificerede strækninger. Inden for køreledninger og elforsyning er Køretrådshøjde dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af køreledningsanlæg, elektrificering, strømforsyning, jernbaneteknik. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.