Kontakttrådsforskydning
Definition og jernbanefaglig betydning
Kontakttrådsforskydning er den sideværts placering af køretråden i forhold til sporets centerlinje, ofte bevidst varieret langs sporet. Funktion og virkemåde: En kontrolleret forskydning fordeler kontakten over strømaftagerens slæbestykke og begrænser ensidigt slid. Størrelsen afhænger af kurver, mastafstand og materiel.
Teknisk og historisk sammenhæng
Princippet er velkendt fra moderne overledningsanlæg, hvor trådgeometrien skal fungere ved de planlagte hastigheder. Elektrificerede jernbaner er et samspil mellem strømforsyning, køreledningsgeometri, strømaftagere, beskyttelse og trafikafvikling. Selv mindre mekaniske eller elektriske ændringer kan påvirke andre dele af systemet. Derfor vurderes komponenter efter den relevante anlægstype og efter krav til både materiel og infrastruktur.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Forskydningen er ikke en fejl i sig selv; uønsket sideafvigelse må skelnes fra projekteret zigzag. Historisk er overledningsanlæg udviklet fra forholdsvis enkle lokale løsninger til mere omfattende og standardiserede systemer. En teknisk beskrivelse bør skelne mellem de danske anvendelser af forskellige forsyningssystemer og undgå at fremstille én komponentudformning som universel for alle elektrificerede strækninger. Inden for køreledninger og elforsyning er Kontakttrådsforskydning dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af køreledningsanlæg, elektrificering, strømforsyning, jernbaneteknik. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.