Køreledningsanker
Definition og jernbanefaglig betydning
Et køreledningsanker er en mekanisk fastgørelse, der overfører trækkraft fra køretråd eller bæreline til en mast, fundament eller anden bærende konstruktion. Funktion og virkemåde: Forankringen skal dimensioneres efter trækspænding, vind, temperatur og øvrige belastninger. Den kan indgå i fastpunkter og afspændingsfelter.
Teknisk og historisk sammenhæng
Forankringerne er en forudsætning for lange og stabile ledningssystemer langs elektrificerede jernbaner. Elektrificerede jernbaner er et samspil mellem strømforsyning, køreledningsgeometri, strømaftagere, beskyttelse og trafikafvikling. Selv mindre mekaniske eller elektriske ændringer kan påvirke andre dele af systemet. Derfor vurderes komponenter efter den relevante anlægstype og efter krav til både materiel og infrastruktur.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Et køreledningsanker er en mekanisk konstruktion og ikke en elektrisk jordforbindelse, selv om de kan forekomme tæt ved hinanden. Historisk er overledningsanlæg udviklet fra forholdsvis enkle lokale løsninger til mere omfattende og standardiserede systemer. En teknisk beskrivelse bør skelne mellem de danske anvendelser af forskellige forsyningssystemer og undgå at fremstille én komponentudformning som universel for alle elektrificerede strækninger. Inden for køreledninger og elforsyning er Køreledningsanker dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af køreledningsanlæg, elektrificering, strømforsyning, jernbaneteknik. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.