Køreledningsbardun
Definition og jernbanefaglig betydning
En køreledningsbardun er en trækbelastet wire eller stang, som hjælper med at afstive en køreledningsmast eller forankre dele af overledningsanlægget. Funktion og virkemåde: Bardunen overfører vandrette kræfter til et jordanker eller en anden solid konstruktion. Dens placering skal tage hensyn til fritrum, adgang og sikkerhed.
Teknisk og historisk sammenhæng
Bardunering har været en almindelig løsning ved master med store sideværts belastninger, eksempelvis ved afspændinger og kurver. Elektrificerede jernbaner er et samspil mellem strømforsyning, køreledningsgeometri, strømaftagere, beskyttelse og trafikafvikling. Selv mindre mekaniske eller elektriske ændringer kan påvirke andre dele af systemet. Derfor vurderes komponenter efter den relevante anlægstype og efter krav til både materiel og infrastruktur.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
En bardun er ikke selve køretråden og er ikke nødvendigvis elektrisk spændingsførende. Historisk er overledningsanlæg udviklet fra forholdsvis enkle lokale løsninger til mere omfattende og standardiserede systemer. En teknisk beskrivelse bør skelne mellem de danske anvendelser af forskellige forsyningssystemer og undgå at fremstille én komponentudformning som universel for alle elektrificerede strækninger. Inden for køreledninger og elforsyning er Køreledningsbardun dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af køreledningsanlæg, elektrificering, strømforsyning, jernbaneteknik. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.