Automatisk efterspænding
Definition og jernbanefaglig betydning
Automatisk efterspænding er et mekanisk system, der kompenserer for temperaturbetingede længdeændringer i køretråd eller bæreline. Funktion og virkemåde: Systemet kan bruge kontravægte og hjuludvekslinger til at bevare en hensigtsmæssig trækspænding over et temperaturområde. Det kræver kontrol af bevægevej og mekaniske komponenter.
Teknisk og historisk sammenhæng
Efterspændingssystemer blev stadig vigtigere med elektrificering af hurtigere strækninger, fordi trådens dynamiske egenskaber påvirker strømoptagelsen. Elektrificerede jernbaner er et samspil mellem strømforsyning, køreledningsgeometri, strømaftagere, beskyttelse og trafikafvikling. Selv mindre mekaniske eller elektriske ændringer kan påvirke andre dele af systemet. Derfor vurderes komponenter efter den relevante anlægstype og efter krav til både materiel og infrastruktur.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Automatisk efterspænding er ikke en elektrisk spændingsregulator. Historisk er overledningsanlæg udviklet fra forholdsvis enkle lokale løsninger til mere omfattende og standardiserede systemer. En teknisk beskrivelse bør skelne mellem de danske anvendelser af forskellige forsyningssystemer og undgå at fremstille én komponentudformning som universel for alle elektrificerede strækninger. Inden for køreledninger og elforsyning er Automatisk efterspænding dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af køreledningsanlæg, elektrificering, strømforsyning, jernbaneteknik. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.