Togvarmestik
Definition og jernbanefaglig betydning
Et togvarmestik er en elektrisk koblingsforbindelse, der anvendes til at overføre energi til togvarme eller andre hjælpefunktioner mellem lokomotiv og vogne. Funktion og virkemåde: Stik og kabler skal være mekanisk sikret og konstrueret til de spændings- og strømniveauer, der gælder for den konkrete togvarmeforsyning.
Teknisk og historisk sammenhæng
Elektrisk togvarme afløste mange steder ældre dampvarmeinstallationer og blev en vigtig del af kompatibiliteten mellem lokomotiv og personvognsmateriel. Elektrificerede jernbaner er et samspil mellem strømforsyning, køreledningsgeometri, strømaftagere, beskyttelse og trafikafvikling. Selv mindre mekaniske eller elektriske ændringer kan påvirke andre dele af systemet. Derfor vurderes komponenter efter den relevante anlægstype og efter krav til både materiel og infrastruktur.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Et togvarmestik er forskelligt fra togets hovedkobling og fra signal- og multipelkabler. Historisk er overledningsanlæg udviklet fra forholdsvis enkle lokale løsninger til mere omfattende og standardiserede systemer. En teknisk beskrivelse bør skelne mellem de danske anvendelser af forskellige forsyningssystemer og undgå at fremstille én komponentudformning som universel for alle elektrificerede strækninger. Inden for køreledninger og elforsyning er Togvarmestik dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af køreledningsanlæg, elektrificering, strømforsyning, jernbaneteknik. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.